Politi: Savnet mand fundet død

Et lig af en mand er fundet på Radiofjeldet i Nuuk mandag. Vagtchef ved Grønlands Politi bekræfter, at politiet arbejder på at finde ud af dødsårsagen.

Den savnede 32-årige mand, som er sidst set i starten af december, er fundet livløs på Radiofjeldet i Nuuk.
Offentliggjort

Et lig af en mand er fundet på Radiofjeldet i Nuuk. Det er den savnede, 32-årige mand, Amos Jonassen, der nu er fundet.

Det bekræfter vagtchef ved Grønlands Politi, Carl Sværd, til Sermitsiaq.AG.

Anmeldelsen om fundet af liget blev modtaget klokken 15.59 mandag eftermiddag, hvorefter Grønlands Politi, brandvæsenet og ambulance rykkede ud til stedet.

- Omstændighederne på findestedet samt vejrlig besværliggjorde identifikation af afdøde samt transport af afdøde til Dr. Ingrids Hospital. Den afdøde er nu identificeret og pårørende er underrettet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Savnet siden december

Manden har været meldt savnet siden midten af december.

Den 32-årige mand er sidst set den 7. december 2022.

Politiet oplyser, at der vil blive afholdt ligsyn tirsdag i håb om at klarlægge dødsårsagen.

Powered by Labrador CMS