Politi fraråder unødig færdsel
Af sikkerhedsmæssige årsager fraråder politiet unødig færdsel i Nuuk og i Paamiut.
Tirsdag eftermiddag startede kraftige vindstød med orkanstyrke for alvor i Nuuk.
Det har gået ud over flere renovationscontainere, der er blevet blæst omkuld, væltede gadelygter og enkeltvise trampoliner har også revet sig løs og er kommet vidt omkring.
Containere i havn kan vælte
Nu fraråder politiet færdsel i Nuuk og i Paamiut.
Det er blandt andet risikoen for, at containere kan vælte i den gamle havn i Nuuk, der har fået politiet til at fraråde unødig færdsel.
- Hvis man alligevel skal færdes udenfor, så skal man være særlig varsom. Hvis det er muligt, så udskyd køreturen, siger vagtchef Malik Sandgreen i en pressemeddelelse.
Pas på flyvende genstande
Da politiet har fået henvendelser om flyvende genstande, må borgerne være påpasselige, hvis man vil ud i blæsevejret.
Vagtchef Malik Sandgreen oplyser til Sermitsiaq.AG, at politiet ikke har haft kritiske opgaver i forbindelse med det dårlige vejr.
På grund af kraftig storm har Kommuneqarfik Sermersooq besluttet at lukke skoler i Nuuk og Paamiut.
Se video her: