Politi: Flere personer er anholdt i Ilulissat

Grønlands Politi har anholdt flere personer i Ilulissat i forbindelse med fund af ligdelepå affaldsforbrænding. Personerne skal afhøres i sagen.

Offentliggjort

Kvart over seks sendte politiet en pressemeddelelse om at have anholdt flere personer i forbindelse med de fundne ligdele i Ilulissat.

- I forbindelse med fundene af ligdele ved Ilulissat Affaldsforbrænding har Grønlands Politi anholdt flere personer på en adresse i Ilulissat. Anholdelsen fandt sted sidst på eftermiddagen fredag den 8. oktober og forløb efter planen. Det oplyser Grønlands politi.

Afhøring af de anholdte

I første omgang skal der foretages afhøringer af personerne og tekniske undersøgelser på adressen. Derfor vil der i de kommende dage være politi til stede på adressen, hvor anholdelsen fandt sted.

- Som Grønlands Politi meldte ud tidligere i dag, fortsætter politiet og beredskabet med at gennemsøge affaldsforbrændingen for øvrige spor henover weekenden, oplyser politiet.

Politiet kan ikke udtale sig yderligere i sagen på grund af efterforskningsmæssige hensyn.

Powered by Labrador CMS