Polarhavet isfrit til sommer
En af de mest erfarne internationale is- og klimaforskere forudser, at dele af det arktiske Polarhav allerede til sommer kan blive isfrit. Udviklingen kan også påvirke den grønlandske indlandsis.
Sermitsiaq.AG
Det skriver Dagbladet Information.
Det er glaciolog og klimaforsker Olav Orheim, tidligere direktør for Norsk Polarinstitut, nu chef for Det Internationale Polarårs norske sekretariat, der over for avisen forudsiger den dramatiske acceleration af isafsmeltningen i Arktis.
- Sidste sommer så vi den mindste udbredelse af havis i den sibiriske del af Polarhavet, som er registreret i al den tid, der er kommet mennesker på de kanter. På den sibiriske side var der isfrit helt op til 85. breddegrad i sommermånederne. Og havet begyndte først at fryse igen i oktober, flere uger senere end normalt, fortæller Olav Orheim.
Den drivis, der var tilbage ved sommerens slutning, er siden presset bort af vindene fra Sibirien, og det betyder, at når foråret sætter ind i år, vil havisen være tynd og kun bestå af det, der er frosset til i denne vinter, ikke som normalt en tyk, flerårig is.
- Den tynde etårs-is bryder meget lettere sammen end flerårs-isen, så hvis vi efter den aktuelle varme vinter får samme situation som sidste sommer - med bl.a. varme vinde fra Sibirien og sodnedfald fra skovbrande, som gør isen mørkere og mere varme-opsugende - så tror jeg, at al etårs-isen smelter væk.
Olav Orheim kalder afsmeltningen »det mest dramatiske klimasignal i hele verden lige nu«.
- Det går hurtigere, end FN's klimapanel og andre har forudsagt. I 2004 var vi flere hundrede forskere involveret i det store ACIA-studie af klimaændringer i Arktis, og vi forudsagde, at Polarhavet kunne blive isfrit i 2080, måske i 2040. Der var ingen af os, som i 2004 drømte om, at der bare fem år senere kan blive isfrit helt op til 85. breddegrad.
Olav Orheim understreger, at et isfrit Polarhav også vil kunne accelerere afsmeltningen af den grønlandske indlandsis, som i modsætning til havisen vil få verdenshavene til at stige.
- Hvis den hvide havis i Polarhavet erstattes af mørkt hav, så øges varmeoptagelsen, og det forstærker opvarmningen og dermed også afsmeltningen på Grønland.