Ph.d-studerende får indflydelse i forskningsarbejde

Sascha Schiøtt, der er i gang med sin Ph.d.-projekt, er en af de to, som er blevet udpeget i de internationale arktiske videnskabskomite.

Den grønlandske ph.d-studerende, Sascha Schiøtt, er netop blevet udpeget som ”Indigenous fellow” i International Arctic Science Committee
Offentliggjort

Den grønlandske ph.d-studerende, Sascha Schiøtt, er netop blevet udpeget som ”Indigenous fellow” i International Arctic Science Committee, IASC.

Det betyder at hun nu er en del af en komité, der arbejder for at opfordre og promovere samarbejde mellem alle de lande, der laver forskning i de arktiske regioner, skriver naturinstituttet i en pressemeddelelse.

Større indflydelse

Og her får hun muligheden for at have større indflydelse på komitéens beslutninger, fremhæves det.

- IASC arbejder også for at de oprindelige folks viden bliver anset mere på lige fod som forskernes viden, derfor vil jeg arbejde for at fremhæve viden fra grønlændere og få større indflydelse på det område, siger Sascha Schiøtt, der også understreger at flere døre vil åbne for hende nu, hvor hun er en ”indigenous fellow”.

Økosystemet ved Ilulissat

Hun er i IASC-arbejdsgruppen, Marine Working Group, der fokuserer på forskning relateret til havet. Hendes ekspertise er arktiske marine økosystemer.

Sascha Schiøtt er også på nuværende tidspunkt i gang med at arbejde på sin ph.-d.-projekt, hvor hun undersøger økosystemet i Ilulissat Isfjord. Og den anden, der er blevet udpeget som ”Indigenous Fellow” er Enooyaq Sudlovenick fra Nunavut.

Powered by Labrador CMS