se billeder
Ph.d. i grønlandsk rockmusik
Andreas Otte forsvarede onsdag sin ph.d.-afhandling i Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet
31-årig Andreas Otte forsvarede onsdag sin ph.d.-afhandling i Tværkulturelle og Regionale Studier om populær musik i Grønland. Afhandlingen er basseret på feltarbejde blandt grønlandske musikere og musikentusiaster fra 2008-2014.
Bedømmelsesudvalget bestod af Jette Rygaard fra Ilisimatusarfik, Naja Trondhjem fra Københavns Universitet og Suzel Ana Reily fra Queen’s Univsersity i Belfast.
Bedømmelsesudvalget anbefalede enstemmigt, at Andreas Otte bliver tildelt ph.d.-graden på baggrund af afhandlingen og forsvaret. Bedømmelsesudvalget lagde særligt vægt på, at afhandlingen redefinerer forståelsen af populærmusik i Grønland og etablerer nye måder at tænke på populærmusik.
Der var reception på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet efter Andreas Otte fik tildelt ph.d.
Se billeder under denne tekst