Annonce
Person anholdt: Politi efterforsker dødsfald
En person er anholdt i Aappilattoq ved Nanortalik og skal fremstilles ved retten i dag. Efterforskning om drab pågår, oplyser vagtchef.
Grønlands Politi fik en anmeldelse om en død person i en adresse i bygden Aappilattoq ved Nanortalik tidlig lørdag morgen.
Annonce
Vagtchef ved Grønlands Politi, Mads Lynge oplyser til Sermitsiaq.AG, at politiet efterforsker dødsfaldet som drabssag.
I sagen er en person anholdt og skal fremstilles for retten i dag med henblik på tilbageholdelse.
- En person er anholdt, og skal fremstilles ved retten i dag. Vi har ikke yderligere kommentarer udover, at efterforskningen selvfølgelig pågår, siger Mads Lynge til Sermitsiaq.AG.
Han oplyser, at politiet forventer at udsende flere oplysninger efter fremstilling af den anholdte.