Annonce
Pas på: Falske 1000 kronesedler i omløb
Politiet advarer mod falske 1000 kronesedler, der er i omløb i Nuuk.
Indtil videre har Nuuk Politi konfiskeret fem pengesedler fra to forskellige personer i Nuuk. Senest blev der konfiskeret en falsk 1000 kroneseddel onsdag, oplyser politiet via deres Facebook-side.
Annonce
Nuuk Politi vil derfor bede borgere – og særligt butikker og erhvervsdrivende – om at være opmærksomme.
Kendetegn
De falske 1000 kronesedler, som Nuuk Politi har konfiskeret, er kendetegnet ved at indeholde et grønt mærke i højre hjørne og teksten ”leftovercurrency. com” som vist på billedet.
Bliver man opmærksom på de falske pengesedler, så kontakt Nuuk Politi hurtigst muligt på tlf. nummer 701448.