Partistøtten er femdoblet: Er penge brugt til at betale gæld?

Der rettes nu et frontalt angreb på parti-støtte-systemet, som er »for dyrt, usolidarisk og tilgodeser de store partier«. I sidste ende er det skatteyderne, som betaler, påpeger politiker.

Demokraterne mener, at der bør spares 2,5 millioner kroner på partistøtten.
Offentliggjort

Det er langt fra alle, der er interesseret i at diskutere det nuværende parti-støtte-system. Altså ordningen med, at partierne får offentlig støtte til drive deres politik.

Men Demokraterne er. Det skriver avisen AG.

Og partiets formand, Jens-Frederik Nielsen, er klar i mælet. Han ønsker et vidtgående opgør med ordningen.

Først og fremmest mener han, at tilskuddene er løbet løbsk.

- Da den oprindelige partitilskudslov trådte i kraft i 1996 udgjorde den offentlige økonomiske støtte til politisk arbejde (eksklusive valgkamptilskud) 2,5 millioner kroner fordelt på 5 partier. I dag udgør den godt 13,5 millioner kroner ligeledes fordelt på 5 partier.

- På godt 25 år er partistøtten således mere end 5-doblet, påpeger Jens-Frederik Nielsen, som dog medgiver, at den beregning ikke tager højde for inflationen.

239 kr. pr borger

På Forårssamlingen vil Demokraterne forsøge at få formandsskabet for Inatsisartut til at fremsætte forslag til ændring af parti-tilskudsloven. En ændring, som ifølge Jens-Frederik Nielsen vil udløse en årlig besparelse for selvstyret på 2,5 millioner.

Læs mere om hvordan domokraternes formand når frem til det beløb i denne uges udgave af avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS