Partierne om sexchikane: Det er svært at finde grænsen

Sagen om seksuelle krænkelser på partigangen i Siumut har vist sig at være et større og mere alment problem blandt landets politikere, påpegede en højtplaceret embedsmand i Sermitsiaq.AG tirsdag.

En rundspørge til partiformændene afslører, at flere er gået i gang med at revidere deres retningslinjer eller af mangel på samme få dem defineret. Men hvor går grænsen overhovedet? Partiformændene er enige om, at der skal være klare grænser, men de er også enige om, at det er en svær balance at definere, hvor grænsen skal gå.

Hos Demokraatit har man senest holdt møde i den forgangne uge, hvor man har talt om, hvordan man skal gribe sagen an.

- Der skal være tydelige retningslinjer omkring sexchikane internt i partiet, for vi arbejder tæt sammen. Når man kender hinanden rigtig godt, kan der også komme jokes, der er over stregen, siger partiformand Nivi Olsen.

Ikke langt fra hygge til krænkelser

Atassuts formand Aqqalu Jerimiassen er rimelig klar i spyttet.

- Alle skal være beskyttet på en arbejdsplads. Uanset om det er på partigangen eller i kommunen. Sexchikane er sexchikane. Det gælder både kvinder og mænd. Hvis nogen føler sig krænket, skal man tage det alvorligt, siger han.

Men så alligevel ikke helt.

- Det kan også være svært at finde grænsen. Nogle gange er der ikke så langt fra at hygge med kollegaerne til sexchikane, siger Aqqalu Jerimiassen. Han mener også, at folks adfærd på de sociale medier kan være med til at sætte dårlige ting i gang.

- Hvis man kigger på de sociale medier, så kan folk engang imellem være så opmærksomhedskrævende. De ligger billeder på nettet med meget lidt tøj. Den slags kan ende i sexchikane, siger Atassut-formanden.

Personalehåndbog opdateret

Hos Partii Naleraq har sagen givet grund til selvransagelse, og det er udmundet i en opdateret personalehåndborg, fortæller medlem af Inatsisartut for partiet, Pele Broberg. Han indrømmer også, at grænsen for, hvad der er i orden, kan være utydelig.

- Det er svært at fastlægge en standard for, hvad der er acceptabelt, fordi det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. Som udgangspunkt er det de involveredes opfattelse, der gælder, siger han og understreger, at det aldrig er den enkeltes ansvar, men partiformandens og arbejdspladsens.

Personalehåndbogen bliver nu lagt på partiets hjemmeside, og med den følger en opfordring:

- Det her er noget, som vi mener, alle andre kan bruge. Derfor ligger vi det ud offentligt, så de andre partier kan bruge det, de har lyst til, siger Pele Broberg.

IA efterlyser Inatsisartut-initiativ

Muté Bourup Egede fra Inuit Ataqatigiit efterlyser nogle klare retningslinjer på politikernes arbejdsplads.

- Vi har udtrykt et ønske til Inatsisartut's Formandskab om, at der kommer et 'code of conduct' om dette emne, som vi følger op på, siger han.

Lige nu er der ingen retningslinjer omkring sexchikane i Inatsisartuts forretningsorden.

Muté Bourup Egede understreger, at de i partiet forsøger at tage alle sager alvorligt.

- Vi handler, hver gang vi har fået henvendelser om dårlige oplevelser, og vi har iværksat yderligere klarlægning om vores politik på området, siger Muté Bourup Egede.

Hos Samarbejdspartiet oplyser inatsisartutmedlem, Tillie Matinussen, at partiet har adfærdskodeks, etiske retningslinjer og mulighed for at bringe sager for disciplinærudvalg, hvis folk føler sig krænket.

Formanden for Siumut, Kim Kielsen, har meddelt via sit partikontor til Sermitsiaq.AG, at han ikke ønsker at tale med os direkte, men at han har til hensigt at udsende en skriftlig udtalelse.

Det har ikke været muligt at få fat på Vittus Qujaukitsoq i tale, da han har været på råstofmessen PDAC i Toronto.