På havet finder Taatsi Berthelsen den ro, han ikke altid har i sit hoved

En novemberdag i 2023 hørte Taatsi Berthelsen en sætning, der fik noget til at falde på plads inde i ham:

- Jeg tror, at du har ADHD.

Ordene kom fra en af hans gode veninder, der gennem sit arbejde beskæftigede sig med området og som også selv havde en ADHD-diagnose.

- Jeg var noget chokeret til at begynde med. Men da jeg tænkte efter, kunne jeg godt se, at det nok passede, siger Taatsi Berthelsen.

Dengang for lidt over to år siden var en af de mest travle perioder i Taatsi Berthelsens liv. Udover at drive turismevirksomheden Greenland Explorer og rejsebureauet Explore Greenland, havde han også et vaskeri i Nuuk og var i færd med at åbne en restaurant i byen.

- Jeg arbejdede fra klokken syv om morgenen til klokken 23 om aftenen, fortæller han.

Selvom det på mange måder var en fantastisk tid, kæmpede Taatsi Berthelsen med at regulere sig selv og kroppens behov for også at slappe af indimellem.

Det resulterede i, at han nogle dage nærmest ikke kunne komme ud af sengen.

- Så lå jeg bare som død, siger han.

For at teste sin teori om, at det var ADHD, der indimellem spændte ben for Taatsi Berthelsen, tilbød veninden ham en af sine egne ADHD-piller. Den var gul, husker han.

Han gemte den til eftermiddagen dagen efter, da han havde fået overstået flere vigtige møder.

For tænk nu, hvis veninden tog fejl, og han ikke havde ADHD og blev fuldstændig manisk af medicinen, tænkte Taatsi Berthelsen.

Efter dagens sidste forretningsmøde, tog han hjem i sin lejlighed, og så tog han pillen. Der gik et par timer, før der skete noget.

Og det, der skete, var ikke voldsomt – tværtimod.

- Jeg sad i sofaen. Uden musik, uden fjernsyn, uden mobilen. Jeg slappede bare af, fortæller han.

- Og jeg tudede som ind i helvede.

For første gang var der ro i Taatsi Berthelsens hoved.

- Jeg glemmer aldrig den følelse.

Ville hellere sejle end at gå i skole

Taatsiannguaq Berthelsen – eller Taatsi, som alle kalder ham – har altid vidst at han var anderledes.

Han blev født i Nuuk i 18. december i 1987. Da han var to år gammel, blev hans forældre skilt, og med sin storebror og mor flyttede han til Uummannaq – moderens hjemby.

Her blev vinterperioderne ofte brugt ud på fangst ude havisen. Mens det slet ikke var noget for hans bror, elskede Taatsi Berthelsen hvert sekund – han løb altid ivrigt ved siden af hundeslæden, husker han.

- Livet kunne ikke blive meget bedre, husker han.

Taatsi Berthelsens lillesøster blev født i Uummannaq. Efterfølgende flyttede familien retur til Nuuk, og så var det slut med at komme ude på havet. Familien havde ingen båd – og den dengang 7-årige Taatsi Berthelsen var grøn af misundelse på alle dem, der havde.

- Jeg ville bare ud at sejle, siger han.

Han dagdrømte ofte om at købe sin egen båd og blive selvstændig fisker eller fanger.

- Det var nok mest idéen om at være ude på havet, der tiltrak mig. Fiskeri og fangst var så det, man lavede derude dengang, fortæller han.

Taatsi Berthelsens forældre har på trods af skilsmissen altid været enormt støttende, fortæller han. Men de ville gerne have, at han fik en uddannelse.

Deres midterste dreng kunne dog ikke forestille sig noget værre fængsel end gymnasiet.

- Jeg var fuldstændig træt af skole – jeg pjækkede en del og tog på arbejde nede på værftet i stedet for, fortæller han.

Da Taatsi Berthelsen var omkring de 16 år proklamerede, at han altså ikke så nogen grund til at tage en uddannelse – at han jo bare kunne blive fisker – viste forældrene ham en anden vej.

Først kom han ud at sejle med Skoleskibet Danmark, og derefter – på forældrenes opfordring – begyndte han i Royal Arctic Line som skibsmekanikerelev.

Det var en treårig uddannelse, hvor han var en del af maskinbesætningen, der gik rundt nede i maskinrummet og reparerede og vedligeholdt skibet.

Det var hårdt, husker Taatsi Berthelsen. Hver dag var hans arme smurt ind i olie – og hele hovedet var fuldstændig sort.

Men arbejdet tog ham også derud, hvor han allerhelst ville være: havet.

Turismeeventyret begyndte med en gammel færge

Med Royal Arctic Lines røde og hvide fragtskibe sejlede han rundt langs hele Grønland kyst. Fra Qaanaaq til Nordøstgrønland.

- Men jeg blev så træt af at være møgbeskidt hele tiden.

Taatsi Berthelsen havde luret, at det var oppe i styrehuset, at han skulle hen, hvis han gerne ville fortsætte med at sejle uden at slide sig selv ihjel nede i maskinrummet.

Efter et par år i Danmark på Marstal Navigationsskole blev han styrmand.

- Det var et godt job, husker han.

En af gulerødderne ved at være afsted på havet i mange uger ad gangen var, at han også havde lange perioder hjemme.

Taatsi Berthelsen havde endelig fået sparret op til en jolle, og brugte det meste af sin ferie på at sejle ud og fange torsk for Royal Greenland.

- Jeg var jo glad for havet, og jeg havde også stadig en drøm om at blive selvstændig. Spørgsmålet var bare, hvad jeg skulle lave, fortæller han.

Han havde mange idéer. Alt fra tøjbutik til taxadrift.

En dag spurgte en af hans kammerater, om han ville hjælpe med at sejle med turister. Taatsi Berthelsen takkede ja til tilbuddet.

- Jeg kørte bare hårdt på, når jeg var hjemme. Jeg var ude at sejle næsten hver dag – og jeg blev mere og mere glad for den livsstil; at fiske for mig selv og sejle med turister, fortæller han.

For ham var der nu to veje, han kunne gå, hvis han skulle prøve at leve af at være selvstændig: han kunne blive fuldtidsfisker eller fuldtidsturistoperatør.

Valget blev taget for ham i 2019, da en gammel færge blev sat til salg. ’Kisaq’ hed den.

Han tog med ejeren ned på kutterkajen i Nuuk for at se på den, og kort efter ringede hans kammerat – den samme ven, som Taatsi Berthelsen sejlede med turister for, når han havde fri.

Vennen havde hørt, at Taatsi Berthelsen var interesseret i at købe Kisaq, og spurgte om de skulle købe den sammen.

- Dér startede Greenland Explorer.

COVID-19 og stegt flæsk

Opstarten som selvstændig turistopreratør var hård. Makkerparret skrev under på købet af Kisaq 1. marts i 2020.

Udover at være Taatsi Berthelsens sidste dag i Royal Arctic Line efter godt 14 år i virksomheden, var det 16 dage før den første person i Grønland blev smittet med coronavirus.

I ugerne og månederne efter lukkede landet og resten af verden ned.

- Min drøm var at sejle med udenlandske turister, men jeg måtte sejle med lokale i stedet for. Det var også fantastisk sjovt, men det var ikke lige det, jeg havde i tankerne, siger Taatsi Berthelsen.

Han ville gerne på længere ture og ekspeditioner med turisterne. Væk fra Nuuk og op til Diskobugten og længere nordpå – eller til Sydgrønland.

Men mens COVID-19 havde lukket ned for al rejseaktivitet og turisme, måtte Taatsi Berthelsen nøjes med små ture i nærheden af Nuuk.

Lige i opstartsperioden tilbød de blandt andet ’steg flæsk med persillesovs’-sejlture rundt om Sermitsiaq flere gange om ugen, fortæller han.

- Det var frygteligt! Jeg er stadigvæk hårdt ramt af det. Jeg gider ikke at spise stegt flæsk, siger han og griner højt.

COVID-19 varede dog ikke evigt. Verden og landet åbnede op – og så kom der gang i turismen igen.

I vinteren 2022 havde de deres første sejlture i Maniitsoq-området med turister, der gerne ville stå på ski. I 2023 begyndte Greenland Explorer også at sejle på længere ekspeditioner i sommerperioden.

- Derfra kørte vi med fuld knald på turisme.

Drømmer ikke om millioner og milliarder

Dagen efter Taatsi Berthelsen tog sin venindes ADHD-pille dengang i november 2023, ringede han til lægen og fortalte, at han gerne ville udredes.

- Jeg har været på venteliste lige siden, fortæller han.

Han mærker mest ADHD’en på de travle dage. Der kan det være svært at overskue, hvilken opgave han skal starte med, og hvor han skal slutte.

Det er ikke unormalt, at hans dag ender med at gå med alle mulige andre ting, end det han egentlig havde planlagt.

- Når jeg kommer hjem, spørger jeg nogle gange mig selv: hvad fanden skete der lige?

Taatsi Berthelsen griner lidt, mens han fortæller – men det er ikke sjovt. Indtil han måske en dag kan blive udredt, har han valgt at tage sagen i egen hånd og købe medicinen selv på det sorte marked.

- Og det må man jo ikke. Det er jo narko, siger han.

Men medicinen virker for dig?

- Ja, helt vildt.

Når den i dag 38-årige Taatsi Berthelsen skal prøve at forestille sig, hvor hans liv ender henne, kan han ikke.

- Det ved jeg sgu ikke, svarer han.

Han driver ikke længere restaurant og vaskeri, som han gjorde for et par år siden. Han har stadig travlt, men skal trods alt kun koncentrere sig om at drive sine turismevirksomheder.

I hvert fald næsten. For i de perioder, hvor han ikke er så meget ude at sejle, kører han også bus for Greenland Excursions og sejler med turister for Nuuk Water Taxi.

- Jeg er ikke bygget til kontorarbejde, forklarer han og smiler.

Han forsøger dog så vidt muligt at holde fri i weekenderne.

LÆS OGSÅ

– Hallo – jeg er her stadig

Taatsi Berthelsen drømmer ikke om millioner og milliarder – men om et trygt og godt liv, hvor der er tid til at sejle og være sammen med venner og familie.

- Nogle gange tænker jeg, hvorfor fanden jeg ikke bare var forblevet styrmand i Royal Arctic Line, siger han.

Det var et godt job og det var stabilt – men han havde sikkert kedet sig ihjel, hvis han havde skulle lave det samme i 30 år, lyder konklusionen.

Han overvejer tit, om det, at han ikke kan holde sig til at lave én ting ad gangen i længere tid, kan have noget med hans ADHD at gøre.

- Det har det sgu nok, siger han.