Norsk flyselskab prøver at knække overisningens gåde.
Overisning på helikoptere er farlig - dels fordi isen er tung, dels fordi det ændrer helikopterens form.Foto: Rolf Magnus W. Sæther / Stiftelsen Norsk Luftambulanse
Helikoptere
og overisning er en dårlig kombination – og en af forklaringerne på, at Air
Greenland i vinterhalvåret jævnligt må aflyse helikopterbeflyvningen af
bosteder i især Nordgrønland.
Nu
skal et norsk forskningsprojekt prøve at bestemme overisningsfaren mere
præcist, så færre flyvninger skal aflyses.
Helikoptere
og overisning er en dårlig kombination – og en af forklaringerne på, at Air
Greenland i vinterhalvåret jævnligt må aflyse helikopterbeflyvningen af
bosteder i især Nordgrønland.
Annonce
Nu
skal et norsk forskningsprojekt prøve at bestemme overisningsfaren mere
præcist, så færre flyvninger skal aflyses.
Det
er det fondsejede selskab Norsk Luftambulanse, der driver ambulancefly og
lægehelikoptere i Norge og Danmark, der står bag projektet i samarbejde med det
norske meteorologiske institut, der blandt andet driver vejrtjenesten YR, som
også mange i Grønland bruger.
– Vi
har i en årrække brugt store ressourcer på at udvikle satellitbaserede rutestrukturer
samt vejrkameraløsninger for at kunne flyve i dårligt vejr. Men fortsat er aflysninger
på grund af vejret en udfordring – især om vinteren. Det skyldes især risikoen
for overisning, siger Erik Normann, fagchef for flyoperativ udvikling i Norsk
Luftambulanse.
Den norske statsmeteorolog Eirik Mikal Samuelsen viser et stort stykke is fra AW139-helikopteren i baggrunden.Foto: Rolf Magnus W. Sæther / Stiftelsen Norsk Luftambulanse
Samler
på is
I
første omgang samler man data i området ved Tromsø. Nogle uger i år og forrige
vinter har Norsk Luftambulanse lejet en helikopter med overisningsudstyr, som
de flyver direkte ind i de skyer, hvor der er stor risiko for overisning. Her
måler man så luftfugtighed, temperatur og vindforhold. Dataene lægges ind i
vejrmodel, som man håber kan bruges fremover med færre aflysninger til følge.
Det
er bestemt ikke ufarligt, selv om den norske helikopter af typen AW 139 har
afisningsudstyr, der med elektrisk varme forhindrer is i at sætte sig på skrog
og rotorer, er helikopteren fyldt med is, når den lander.
Overisning
truer sikkerheden, fordi det ændrer helikopterens form og gør den tungere. Så
det er også en balancegang, når man skal forhindre overisning.
Afisningsudstyret vejer cirka 200 kilo, så det sætter grænser for, hvor små
helikoptere, det kan monteres på – og så er det dyrt.
Air
Greenland har afisningsudstyr på de to største helikoptere – SAR-helikopterne
af typen H225, hvorimod der ikke er tilsvarende udstyr på H125 og H155, der
bruges på ruteflyvningerne i Nord-, Øst- og Sydgrønland.
Air Greenlands to store H225 SAR-helikoptere er de eneste i selskabets flåde med afisningsudstyr.Lloyd Horgan
Perspektiver
i Grønland
Hos
Air Greenland glæder man sig til at se, hvad der kommer ud af det norske
forskningsprojekt.
-
Det er et interessant projekt, som nordmændene er i gang med. Lykkes det, får
vi viden, som også kan bruges i Grønland – også selv om forholdene i Norge ikke
altid er direkte sammenlignelige med Grønland, forklarer Carsten Madsen, der
med titlen Chief Pilot Rotorwing er chef for Air Greenlands
helikopteroperationer.
-
Der er nogle afgørende forskelle mellem Nordnorge og Grønland, som gør, at vi
ikke kan omsætte erfaringerne en til en i forhold til rutetrafikken.
-
Først og fremmest gælder der to forskellige regelsæt for SAR-operationer og
almindelig ruteflyvning. Derudover er GPS-dækningen i Grønland ikke så god som
for eksempel i Tromsø-området – og endelig er det kun ganske få grønlandske
lufthavne, hvor vi kan lande i mørke under reglerne for instrumentflyvning. Så
selv om vi bliver bedre til at forudsige risikoen for overisning, tør jeg ikke
love, at der bliver færre aflysninger i fremtiden.
Der
er meget stramme regler for ruteflyvning med helikoptere – og de regler gør
især helikopterflyvningen i Nordgrønland besværlig.
- Vi
er som udgangspunkt altid nødt til at følge reglerne for visuel flyvning, for i
Nordgrønland er det kun i Ilulissat, at vi kan lande under reglerne for
instrument flyvning. Så når det er mørkt døgnet rundt i Nordgrønland, bliver
det virkelig svært at flyve ruteflyvning. Så skal der både være klart vejr og
fuldmåne, hvis det skal være realistisk.
Afisningsudstyr er ikke realistisk på små helikoptere. Udstyret vejer 200 kilo.Lloyd Horgan
Udfordringer
med fuel
- En
anden udfordring er brændstoffet. Vi skal altid medbringe brændstof nok, til at
vi kan gå til en alternativ lufthavn – og i Nordgrønland vil det i realiteten
sige start-lufthavnen. Så jo længere ruten er, jo sværere bliver det, forklarer
Carsten Madsen.
Helikopterpassagererne
kan af og til opleve, at deres planlagte helikopter er aflyst, mens
SAR-helikopteren kommer flyvende.
-
Der er helt andre regler for ikke planlagte flyvninger med ikke betalende
passagerer, så når der er liv på spil, kan vi tillade os lidt mere. Det, tror
jeg, at de fleste kan forstå, siger Carsten Madsen.
-
Men al flyvning er undergivet stramme regler – og hvis vi med SAR-helikopteren
flyver under forhold, hvor vi ikke må flyve med betalende passagerer, skal det
indberettes til Trafikstyrelsen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.