Overdragelser: En strøm af taler og buketter

På samme dag som Inatsisartut og Naalakkersuisut bliver indsat siger Selvstyretårnet farvel til syv Naalakkersuisut og goddag til ti nye Naalakkersuisut.

Overdragelser af ansvarsområder foregik fredag eftermiddag, lige efter Inatsisartuts og Naalakkersuisuts indsættelse. - Leiff Josefsen

Offentliggjort

Fredag eftermiddag bruges til takketaler og velkomsttaler samt til uddeling af buketter i lind strøm i Selvstyretårnet. Departementerne skal i forbindelse med indsættelse af nye Naalakkersuisut sige farvel til den tidligere regering, og pænt goddag til de nye.

Selvom den ceremonielle overdragelse starter med en times forsinkelse er der godt humør og plads til smil.

Først er det Katti Frederiksen, som Múte B. Egede siger tak til, mens departementet byder Peter Olsen velkommen til.

- Jeg er sikker på, det arbejde, det ansvar som du har påtaget dig i dette departement, vil have indflydelse og god effekt i samfundet. Jeg ved, at du har et stort hjerte for området. Du har gejsten til at ville arbejde for vores sprog, kultur og for at udvikle uddannelsesområdet, siger Múte B. Egede til Katti Frederiksen.

Den nye Naalakkersuisoq på områderne uddannelse, kultur, sport og kirke bliver Peter Olsen. Peter Olsen skal arbejde med at realisere en af sine egne vigtigste forslag, da han var Inatsisartutmedlem. Nemlig kunstfonden.

- Jeg håber, at du vil skabe røre i samfundet, så der bliver mere liv for kulturen for både krop og sind. Men lyt også til samfundets krav til dig, for Naalakkersuisut skal arbejde for alle, uanset deres baggrund, siger Múte B. Egede rettet til Peter Olsen.

Taler og buketter hvert femte minut

Overdragelser for hvert department har fået hver fem minutter, startende fra 9. sal i Selvstyretårnet. Efter departementet for uddannelse er det Jess Svane, som den nye formand for Naalakkersuisut takker til, mens den nye ansvarshavende, Kalistat Lund bliver indsat.

Ved syvende etage er det Jens Immanuelsen, der får tak og buketter. Ved talen understreger Múte B. Egede, at hvervet som naalakkersuisoq for fangst og fiskeri kan være utaknemligt, da området danner grundlag for landets vigtigste erhverv. Han påpeger også, at landets ressourcer tilhører hele samfundet og ikke enkelte mennesker.

- Jeg tvivler ikke på at du kan løfte opgaven. Du har evnen til at lytte til kystfiskere og trawlerfiskere, men du har også evnen til at løfte pegefingeren når det er nødvendigt. Det er dig, der skal minde dem om, at ressourcerne ejes af hele landets folk, og ikke af enkelte personer, siger Múte B. Egede til Aqqaluaq Biilmann Egede.

Martha får tre buketter

Efter fiskeriområdet bliver det Martha Abelsens tur til at modtage ros og buketter. Det får hun hele tre gange, da hendes områder er delt op til tre departementer.

Socialområdet overdrages til Mimi Karlsen (IA), mens sundhedsområdet overtages af Kiista Fencker (N). Børn, unge og familieområdet samt justitsområdet får Eqaluk Høegh (IA) som ansvar. Múte B. Egede understreger vigtigheden af det departement, da arbejdet for børn, unge og familier skal intensiveres i denne valgperiode.

Der understreges, at beslutningerne skal kunne mærkes over flere valgperioder.

Pele Broberg (N) får indenrigsområdet fra Kim Kielsen mens Naaja Nathanielsen (IA) får boliger og infrastruktur fra Karl-Frederik Danielsen (S).

Finanser og formandsdepartementet

I dagens anledning skal nøglen til landskassen overdrages fra Vittus Qujaukitsoq til Asii Chemnitz Narup. Formanden for Naalakkersuisut peger på, at pengebeholdningen skal gå til de tiltag, som er nedfældet i koalitionsaftalen, men at den store regnemaskine skal oftest komme i brug, for at få økonomien til at hænge sammen. Til Asii Chemnitz Narup siger formanden, at han har tillid til, at hun har evnen til at varetage landets økonomi på bedste vis.

Taksigelseskaravanen og velkomstkomiteen når til sidst formandsdepartementen, hvor Kim Kielsen (S) venter på Múte B. Egede (IA).

- Du har taget et stort ansvar for samfundet de sidste syv år. Jeg ved, at der til tider har været store udfordringer. Men nu skal vide, at jeg altid har været og altid vil være åben for dialog. Du har altid arbejdet efter jeres koalitionsaftale. Men selvom koalitionsaftalen var klar nok, så har der i jeres bagland nogle gange været ustabilitet der gør, at du var nødt til at skabe ro, før du kan fortsætte det politiske arbejde. Jeg tror på, at du fortsat vil arbejde for samfundet, sagde Múte B. Egede til Kim Kielsen.

Råd med på vejen

Kim Kielsen giver et par råd til den nye formand for naalakkersuisut under sin tale. Blandt andet understreger han vigtigheden af at holde øje med partifællernes arbejde, og at det er vigtigt at sikre sig, at koalitionen stadig har samme retning.

Ved hvert departement takker den nye formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede også til departementernes embedsfolk for deres arbejde, og ønsker dem godt arbejde for den nye koalition.

Powered by Labrador CMS