Økonomisk Råd: Beskeden vækst i økonomien

Økonomisk Råd har taget temperaturen på Grønlands økonomi og samtidig kigget i spåkuglen om den fremtidige udvikling. Landskassen blødte i 2025 og er nået et kritisk niveau, hvor kassen er tæt på at være tom.

Offentliggjort

Det er økonomernes vurdering, at bruttonationalproduktet i 2025 kun vil være vokset med beskedne 0,5 procent, som kun er lidt mere end det udfordrende corona-år tilbage i 2020.

Forklaringen er, at aktiviteterne i de store lufthavnsprojekter er aftaget, hvilket imidlertid har været ventet. Desuden blev der fanget færre rejer, men fiskerieksporten blev dog hjulpet af torskefiskeriet, hvor fangstmængderne og priserne sidste år steg, hvilket bidrog til en stigende eksportværdi af fiskeriprodukter samlet set.

På turismeområdet er der fremgang, men koncentreret i de få sommermåneder, hvor kapacitetsgrænsen er tæt på at være nået.

- Der er behov for både at udstrække turistsæsonen udover sommermånederne og at udbygge fly-, hotel- og turkapaciteten for at turismen kan bidrage yderligere til økonomien på landsplan, står der i rapporten fra Økonomisk Råd.

Kigger man på det tredje indtjeningsben for landet – mineralområdet – er der fortsat efterforskning og undersøgelser, mens egentlig mineaktivitet er begrænset til udvindingen af anorthosit ved Kangerlussuaq, lyder det.

Højere BNP-vækst i år

Den økonomiske fremgang forventes dog at blive større i indeværende år med en vækst på knap 1 procent. Det er således forventningen, at forbruget vil vokse.

- Detailomsætningen stod stort set stille fra 2024 til midten af 2025, men steg i andet halvår 2025. Stigende forbrugerpriser har i sig selv udhulet husholdningernes købekraft, men lønstigninger vil gradvist sikre en fremgang i reallønnen, ligesom skattelettelser vil øge de disponible indkomster, oplyses det.

Inflationen forventes at lande på 3 procent i 2025, men vil aftage til 2,5 procent i 2026.

De offentlige finanser

Økonomisk Råd har også sat fokus på de offentlige finanser og den økonomiske politik.

Situationen for landskassen blev forværret ”betydeligt” i 2025. I december 2025 blev det skønnet at underskuddet på DA-saldoen var ikke mindre end 386 millioner kroner.

Det store underskud forklares med:

  • mindre indtægter fra fiskeriet,
  • mindre personskatter,
  • mindre udbytter fra selvstyreejede selskaber
  • højere udgifter til sundhed og alderspensioner

Konsekvensen har været, at likviditeten i landskassen i andet halvår 2025 nåede ”et kritisk lavt niveau tæt på nul”. På den baggrund hilser Økonomisk Råd den seneste finanslov velkommen, da den indeholder betydelige og som Rådet skriver ”nødvendige opstramninger”, hvis man skal have indtægter og udgifter til at balancere igen.

Nødvendigt med stødpuder

I lighed med tidligere rapporter bliver det pointeret fra Økonomisk Råd, at politikerne ikke har formået – under gode økonomiske tider – at sætte penge til side som økonomisk stødpude, når økonomien går den gale vej.

Den aktuelle alvorlige situation for de offentlige finanser udløser en anbefaling fra Rådet. Det foreslås, at der i budgetloven indføres et saldomål, om at budgettere med overskud på DA-saldoen over finansårene.

-Det vil medvirke til en konsolidering og opbygning af stødpuder i gode tider og dermed en mere stabil udvikling i finanspolitikken, fastslår Økonomisk Råd.

Powered by Labrador CMS