Økonomisk Råd har taget temperaturen på Grønlands økonomi og samtidig kigget i spåkuglen om den fremtidige udvikling. Landskassen blødte i 2025 og er nået et kritisk niveau, hvor kassen er tæt på at være tom.
Det er økonomernes vurdering, at bruttonationalproduktet i 2025 kun vil være vokset med beskedne 0,5 procent,
som kun er lidt mere end det udfordrende corona-år tilbage i 2020.
Annonce
Forklaringen er, at aktiviteterne i de store
lufthavnsprojekter er aftaget, hvilket imidlertid har været ventet. Desuden blev der fanget
færre rejer, men fiskerieksporten blev dog hjulpet af torskefiskeriet, hvor
fangstmængderne og priserne sidste år steg, hvilket bidrog til en stigende eksportværdi
af fiskeriprodukter samlet set.
På turismeområdet er der fremgang, men koncentreret i de få
sommermåneder, hvor kapacitetsgrænsen er tæt på at være nået.
- Der er behov for både at udstrække turistsæsonen
udover sommermånederne og at udbygge fly-, hotel- og turkapaciteten for at
turismen kan bidrage yderligere til økonomien på landsplan, står der i
rapporten fra Økonomisk Råd.
Kigger man på det tredje indtjeningsben for
landet – mineralområdet – er der fortsat efterforskning og undersøgelser, mens
egentlig mineaktivitet er begrænset til udvindingen af anorthosit ved
Kangerlussuaq, lyder det.
Højere BNP-vækst i år
Den økonomiske fremgang forventes dog at
blive større i indeværende år med en vækst på knap 1 procent. Det er således forventningen,
at forbruget vil vokse.
- Detailomsætningen stod stort set stille fra 2024 til
midten af 2025, men steg i andet halvår 2025. Stigende forbrugerpriser har i
sig selv udhulet husholdningernes købekraft, men lønstigninger vil gradvist
sikre en fremgang i reallønnen, ligesom skattelettelser vil øge de disponible
indkomster, oplyses det.
Inflationen forventes at lande på 3 procent
i 2025, men vil aftage til 2,5 procent i 2026.
De offentlige finanser
Økonomisk
Råd har også sat fokus på de offentlige finanser og den økonomiske politik.
Situationen
for landskassen blev forværret ”betydeligt” i 2025. I december 2025 blev det
skønnet at underskuddet på DA-saldoen var ikke mindre end 386 millioner kroner.
Det
store underskud forklares med:
mindre indtægter fra fiskeriet,
mindre personskatter,
mindre udbytter fra selvstyreejede
selskaber
højere udgifter til sundhed og
alderspensioner
Konsekvensen har været, at likviditeten i
landskassen i andet halvår 2025 nåede ”et kritisk lavt niveau tæt på nul”. På
den baggrund hilser Økonomisk Råd den seneste finanslov velkommen, da den
indeholder betydelige og som Rådet skriver ”nødvendige opstramninger”, hvis man
skal have indtægter og udgifter til at balancere igen.
Nødvendigt med stødpuder
I
lighed med tidligere rapporter bliver det pointeret fra Økonomisk Råd, at politikerne
ikke har formået – under gode økonomiske tider – at sætte penge til side som
økonomisk stødpude, når økonomien går den gale vej.
Den
aktuelle alvorlige situation for de offentlige finanser udløser en anbefaling
fra Rådet. Det foreslås, at der i budgetloven indføres et saldomål, om at budgettere
med overskud på DA-saldoen over finansårene.
-Det vil medvirke til en konsolidering og
opbygning af stødpuder i gode tider og dermed en mere stabil udvikling i
finanspolitikken, fastslår Økonomisk Råd.