Nyt våben sættes ind mod skyldnere

Departementet for Finanser har netop sendt et nyt lovforslag i høring om betalingssystemet Ilanngaassivik, som var i høring i 2017, men høringssvarene resulterede i, at embedsfolkene måtte tilbage og justere det nye initiativ.

Afgørende ændring

På et afgørende punkt adskiller det nye lovforslag sig fra det tidligere: Regningsopkrævningen bliver kun obligatorisk for borgere i restanceproblemer.

I bemærkningerne til lovforslaget bliver alvoren for nødvendigheden af at gøre noget ridset op.

- De omfattende aktuelle restanceproblemer gør, at der er behov for handling, og for at sætte ind ved roden af restanceproblemerne fremfor at symptombehandle, skriver finansdepartementet. Den samlede gæld til det offentlige er tæt på at runde en milliard kroner. Det nye betalingssystem skal administreres af Skattestyrelsen.

Forenklinger

-Indførslen af et betalingssystem for denne gruppe borgere, kan både hjælpe den enkelte med holde styr på deres økonomi og give administrative forenklinger for det offentlige og for det private erhvervsliv, hedder det.

Ilanngaassivik-systemet skal håndtere betalinger af regninger, og det vil forhindre, at borgere, der har gæld til det offentlige, blot fravælger at betale en regning.

- Den enkeltes mulighed for at disponere over sin indkomst til andre formål reduceres, men samtidig sikres borgeren i forslaget et rådighedsbeløb, som der ikke må opkræves regninger af, står der i bemærkningerne til det omfattende lovforslag.

Regninger fra det offentlige tillægges dermed en fortrinsstilling i forhold til andre private kreditorer, fremgår det.

Hovedelementerne

Forslaget indeholder følgende hovedelementer:

• Borgernes lønindkomster og en række andre indkomster formidles via Ilanngaassivik. Det betyder, at alle arbejdsgivere skal udbetale løn gennem Ilanngaassivik. For det offentlige skal alle udbetalinger til borgerne udbetales gennem Ilanngaassivik. Dette omfatter f.eks. arbejdsmarkedsydelser, uddannelsesstøtte og alderspension.
• De indkomster m.v. en borgere har igennem Ilanngaassivik, må kun anvendes til opkrævning af regninger, hvis den pågældende er omfattet af eller har tilmeldt sig regningsopkrævning.
• De, der ikke er omfattet af regningsopkrævning, får udbetalt lønnen m.v. til den anviste konto uden at der må trækkes regninger fra indkomsten.
• De, der er omfattet af regningsopkrævning, får først udbetalt lønnen m.v. efter Ilanngaassivik har anvendt noget af indkomsten til at betale de regninger, borgeren har modtaget fra det offentlige. Det resterende beløb udbetales til borgerens konto, så beløbet er til rådighed på lønningsdagen.
• Det er obligatorisk at være omfattet af regningsopkrævning hvis man har restancer til det offentlige eller har haft flere restancesager.
• Hvis man ikke har en restance, kan man frivilligt til- og framelde sig regningsopkrævning.
• Med forslaget sikres det at borgere, der omfattes af regningsopkrævning, altid får en del af sin indkomst udbetalt. Der må således som udgangspunkt ikke opkræves regninger, der betyder, at borgeren har mindre end 4.000 kr. til rådighed om måneden, og for par ikke under 6.000 kr. samlet. Rådighedsbeløbet forhøjes desuden, hvis der er hjemmeboende børn under 18 år på bopælen. Rådighedsbeløbet kan desuden forhøjes i andre tilfælde, f.eks. hvis der er tale om f.eks. handicappede.
• En regning kan stå til opkrævning i Ilanngaassivik i op til 3 måneder. Hvis borgeren i en måned ikke kan betale en regning, vil regningen blive opkrævet af den indkomst, som borgeren modtager i de næste måneder. I den tid regningen står i Ilanngaassivik bliver borgeren ikke pålagt renter og rykkergebyrer.

Høringsfrist

Lovforslaget, som er sendt i høring, fylder med bemærkningerne 44 sider.

Du kan læse den her.

Høringsfristen for at komme med svar er sat til den 4. juni.