Nyt lys over dybhavets ukendte gåde

17,2 millioner EU-kroner til et projekt, som skal kortlægge og overvåge den grønlandske havbund, vækker glæde og begejstring hos Grønlands Klimaforskningscenter og Grønlands Naturinstitut.

- Denne bevilling giver os mulighed for at kortlægge og forstå vores marine miljø bedre, og vi er taknemmelige for muligheden for at arbejde sammen om dette vigtige initiativ, oplyser lederen af Grønlands Klimaforskningscenter Mie Winding i en pressemeddelelse.

Hun forklarer, at ”vi ved mere om månen, end vi ved om havbunden”.

- Vores projekt vil tage os med på en rejse for at kortlægge og forstå de forskellige liv, der findes under havets overflade, siger hun om EU-bevillingen, der skal række over fire år.

Mie Winding forklarer, at der stadig er meget, vi ikke ved om det maritime økosystem og økonomi i Grønland.

Dybhavet er en ukendt gåde

- Grønlands kystlinje domineres i stor udstrækning af uudforskede fjordsystemer, kontinentalsoklen rummer en række uudforskede og diverse økosystemer, såsom koralhaver og mudderflader. Livet i dybhavet er en ukendt gåde, fastslås det.

- Den begrænsede viden, vi dog har, viser, at disse bentiske-samfund er meget produktive og understøtter fiskeriet af rejer og hellefisk. Samtidig bidrager uberørte marine havbundsområder til at mindske klimaændringer ved at lagre en betydelig del af det CO2, som havet optager fra atmosfæren.

- Men havbunden er sårbare over for intens bundtrawling, potentiel mineraludvinding og klimaændringer i Arktis. En bedre forståelse af biodiversitet og funktion er nødvendig for effektiv og bæredygtig ressource- og naturforvaltning, hedder det i pressemeddelelsen.

Projektleder og forsker Nadescha forklarer yderligere, at pengene vil hjælpe til med at lave et ”langt mere præcise forudsigelser om, hvilke områder på grønlandsk havbund, der er særligt vigtige”.