Nyt forskningsskib søsættes til foråret
Pinngortitaleriffik venter spændt på deres nye forskningsskib, der efter planen leveres fra det spanske værft Balenciaga S.A. til foråret. Skibet er topmoderne udstyret, så forskerne kan udføre langt flere typer af overvågnings- og forskningsopgaver end det nuværende forskningsskib Paamiut
Pinngortitaleriffik er ved at få bygget afløseren for forskningsskibet ”Paamiut” på det spanske værft Balenciaga S.A. Skibet, der er en 61 meter lang isforstærkende trawler, forventes søsat i foråret 2021.
Det er det norske firma ”Skipsteknisk”, der har udviklet skibet, der er finansieret via en anlægsbevilling fra Grønlands Selvstyre og støtte fra Aage V. Jensens Fonde på samlet 235 millioner kroner.
Skibet er udstyret til at kunne udføre mange flere typer af overvågnings- og forskningsopgaver end ”Paamiut” f.eks. fiske med bundtrawl (rejer, hellefisk, torsk) og pelagisk trawl (makrel mm.), ligesom en sænkekøl og akustisk udstyr gør Pinngortitaleriffiks forskere i stand til at udføre akustiske undersøgelser af lodde og andre pelagiske ressourcer.
Læs mere i tillægsavisen Motoori, som du kan få adgang til her: avisen er gratis.