Ny våbenlov: Hvornår kommer den?

For et år siden var et nyt forslag til våbenlov i høring, men endnu er forslaget ikke endt til behandling i Inatsisartut, hvilket undrer Demokraternes Justus Hansen.

Justus Hansen efterlyser en ny våbenlov.
Offentliggjort

Demokraternes Justus Hansen vil have svar på via et paragraf 37 spørgsmål, hvornår våbenloven vil blive fremsat for Inatsisartut.

Forslaget omhandler blandt andet krav om, hvordan man opbevarer skydevåben og en kriminalisering af håndvåben i bymæssigt bebyggelse.

Afklaring

- Dette er emner jeg personligt har arbejdet for i snart 10 år, og jeg er derfor interesseret i at få at vide, hvornår Naalakkersuisut regner med, at forslaget er klar til at blive fremlagt for Inatsisartut, skriver Justus Hansen i begrundelsen for spørgsmålet.

- Det er min tro, at opdaterede og klare regler på området kan være med til at forhindre blandt andet vådeskudsulykker og dermed i sidste ende redde menneskeliv, understreger Justus Hansen.

Powered by Labrador CMS