Ny uddannelse i Sisimiut

Maskinmesteruddannelsen er blevet etableret i et samarbejde mellem Teknikimik Ilinniarfik i Sisimiut og MSK Maskinmesterskolen København.

24 nye maskinmesterstuderende startede tidligere i denne uge
Offentliggjort

Det første hold i maskinmesteruddannelsen i Teknikimik Ilinniarfik i Sisimiut startede 15. august.

Her startede 24 elever i uddannelsen, som primært skal have base i Sisimiut, dog med et enkelt, kortere skoleophold i Danmark, skriver Nukissiorfiit i sin hjemmeside, der deltog ved åbningen af den nye Maskinmesterskole.

Der er i dag ansat omkring 35 maskinmestre i Nukissiorfiit fordelt i hele landet, og der er behov for mange flere. Derfor er Nukissiorfiit glade for, at de unge nu har muligheden for at tage uddannelsen herhjemme, hvilket åbner op for nye muligheder.

Nukissiorfiit har som forsyningsvirksomhed ansvarlig for at producere og levere el, vand og varme til størstedelen af forbrugerne i Grønland. Det omfatter 17 byer og 53 bygder, hvoraf virksomheden har 23 varmeværker, 91 elværker, 69 vandværker, derudover er der fem vandkraftværker.

Uddannelsen er et samarbejde mellem Teknikimik Ilinniarfik KTI og MSK Maskinmesterskolen København, oplyses det fra Teknikimik Ilinniarfik.

Powered by Labrador CMS