Ny kontrakt om helikopterbefordring forhandles på grund af lufthavns åbning
Den nuværende aftale om helikoptertransport i Sydgrønland ophører, når den nye lufthavn åbner.
Qaqortoq Lufthavn skal efter planen åbne 16.april.
Foto: Greenland Airports
Air Greenland og Naalakkersuisut
er i gang med at bearbejde en midlertidig 1-årig servicekontrakt. Denne
kontrakt vil gælde fra åbningen af den nye lufthavn i Qaqortoq og i 1 år.
Air Greenland har
allerede sendt et tilbud til Departementet for Boliger, Infrastruktur og
Yderdistrikter, og detaljerne er ved at blive forhandlet på plads, oplyser departementet i en pressemeddelelse.
I løbet af 2026 gennemføres et
offentligt udbud, hvor helikoptertrafikken sendes i konkurrence. Aftalerne, der
vil komme af det offentlige udbud, forventes at træde i kraft fra slutningen af
den midlertidige servicekontrakt og gælde i 3 år fra 2027 til 2030.
Vil afholde seminar i Qaqortoq
Naalakkersuisut vil afholde
lokalt infrastrukturseminar i Qaqortoq i løbet af året. Det betyder, at lokale
borgere, erhverv og organisationer er velkomne til at komme forbi og have
indflydelse på blandt andet:
- Hvordan trafikstrukturen i Sydgrønland skal se ud efter Qaqortoqs lufthavn åbner.
- Hvordan helikopter- og skibstrafik bedst organiseres.
Det er nemlig her de lokale får
mulighed for at have indflydelse på embedsmændenes beslutningsgrundlag for
lufttrafikken i Sydgrønland.
Naalakkersuisoq: Vægter inddragelse højt
- Det er vigtigt
for mig at understrege, at jeg i denne proces ligger stor vægt på inddragelse
af lokale inputs og interesser.
- Derfor arrangeres et infrastrukturseminar i
Qaqortoq, der vil give lokale interessenter og erhverv en platform for at dele
meninger og ønsker til den fremtidige trafikstruktur, udtaler Naalakkersuisoq
for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Boliger, Infrastruktur og
Yderdistrikter, Aqqaluaq B. Egede (IA),
Servicekontrakten for besejlingen i Sydgrønland varetages af Disko Line A/S og gælder fortsat til 2030.