Bedre børneliv
Ny dokumentarfilm om Bedre Børneliv
Tirsdag den 24. marts kan du se Meeeqqat Inuunerissut - Bedre Børnelivs nye dokumentarfilm, der sætter fokus på projektet 'Som ringe i vandet'

Et filmhold har gennem de sidste tre år fulgt i hælene på Meeeqqat Inuunerissut - Bedre Børnelivs projekt 'Som ringe i vandet', der har besøgt i alt 10 forskellige byer rundt omkring i landet.
I løbet af projektperioden har Meeeqqat Inuunerissut med base i en lille skurby af blå undervsiningscontainere afholdt kurser og debataftener for folk, der vil gøre en forskel for at forbedre børns liv i Grønland.
Projektets fokus har været på børns rettigheder, omsorgssvigt og den forskel det frivillige arbejde kan gøre for målgruppen, skriver Meeeqqat Inuunerissut i en pressemeddelelse.
Dokumentaren vises på KNR-TV
Den færdige dokumentar skildrer Meeeqqat Inuunerissuts landsdækkende arbejde med de frivillige i byerne, og den viser, hvordan vi alle kan gøre en forskel for børn. Dokumentaren kan ses på KNR-TV den 24. marts kl. 19.30 og genudsendes den 25. marts kl. 20.30.
Projektet har modtaget 10 millioner kroner af Villum Fonden og støttes også af STARK Grønland, Nuuks Auto, Nukissiorfiit, Royal Arctic Line.