Ny 10 års plan: Sådan får vi flere i arbejde

Den fremlagte beskæftigelsesstrategi, der rækker frem til 2035, tager afsæt i et overordnet mål om at sikre et bæredygtigt og robust arbejdsmarked, der udvikler sig i takt med samfundets behov, bliver det fastslået i den 34 sider lange strategirapport.

- For at overkomme arbejdskraftmanglen er det vigtigt, at der iværksættes indsatser, som både styrker de beskæftigedes og de lediges kompetencer, samtidig med at samarbejdet tværs over forskellige sektorer styrkes for at øge arbejdsstyrken, står der i rapporten.

Det haster

Det bliver fastslået, at ”flere skal ind på arbejdsmarkedet – og det haster”. 

Det bliver samtidig understreget, at der er behov for en opkvalificering af arbejdsstyrken ”særligt blandt ufaglærte inden for social- og sunhedsområdet, dagtilbud, døgninstitutioner og ældreplejen, hvor behovet er størst.

Strategiplanen har udpeget seks indsatsområder, som Sermitsiaq har valgt at bringe et ekstrakt fra.

Styrkelse af arbejdskraften efter samfundets behov

Der er behov for højnelse af vilkårene for ufaglærte social og sundhedspersonale. Det kræver oplysningskampagne for arbejdsgiverne og fagforeninger om, hvad realkompentencevurderinger reelt betyder, så de behandles som faglærte efter endt opkvalificering med uddannelsesbevis i hånden.

Der skal følges tæt op på udviklingen af demografien fordelt i aldersgrupper. Udviklingen skal følges tæt pr. lokation, så der er tal over den ældre befolkning. Der skal være tilgængelige data årligt. Hvor mange er tilknyttet ældreplejen pr. by, tal over beboere og dem på venteliste. Der er behov for at se nærmere på normering af personale. Hvor mange er der reelt behov for? Og hvor mange ansatte er der?

• Opkvalificering inden for dagtilbudsområdet, døgninstitutioner, sundhedsvæsenet og ældreplejen. Faglig sparring inden udarbejdelse af materiale til oplysningskampagne.
• Oplysningskampagne om meritgivende kurser med realkompetencevurdering. Formålet er at få anerkendt et uddannelsesforløb, der gør det muligt at gå fra ufaglært til faglært status – både i samfundet og hos arbejdsgiveren – for at undgå flaskehalsproblemer.
• Behovsafdækning efter demografiens udvikling. Tal over den ældre befolkning, og hvor mange der er tilknyttet ældreplejen pr. lokation, beboerantal og venteliste. Data- og vidensindsamlingen skal inddrage et kønsperspektiv samt et perspektiv på by- og bygdeniveau.

Tilskyndelser om forbedringer af vilkårene for seniorer på arbejdsmarkedet

Flere seniorer, der kan og vil blive længere på arbejdsmarkedet, skal tilgodeses ved, at der skabes bro mellem de ældre og arbejdsmarkedet, hvor fleksibilitet er et nøgleord. Her spiller den varslede pensionsreform også en vigtig rolle.

• Oplysningskampagnen henvender sig til erhvervslivet og ældre borgere via sociale medier og KNR.
• Bedre vilkår til seniorer på arbejdspladser – Tilskyndelse til fleksibel tilgang til den ældre arbejdsstyrke.
• Pensionsreform – Departement for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender har nedsat en uvildig ekspertgruppe vedrørende pensionsreform. Ekspertgruppens principper herunder vedrørende arbejdsmarkedsområdet er, at det fortsat skal være attraktivt at være i beskæftigelse. Ekspertgruppens anbefalinger præsenteres senest i 2026. De arbejdsmarkedsmæssige emner skal være med til at styrke oplysningskampagner.

Ressourceopbygning hos de unge

• Der skal skabes bedre muligheder for ungarbejdere. Indsatsområdet henvender sig både til de unge og virksomheder.
• Der skal også afsøges om hvordan, der kan tilskyndes unge til at vende hjem efter endt uddannelse i udlandet.
• Hurtigere opkvalificering i enkelte fag, så de kommer videre i uddannelsessystemet. Introduktion af MA Majoriaq afgangseksamen.

Opsøgende vejledning

• Opsøgende vejledning skal fortsat være et prioriteret emne. Dette kan udvikles med ekstraordinær indsats, hvor andre aktører er med ved afdækningen af omfanget af mørketallet (Grønlands Statistik, Majoriaq, kommunen, politiet (om hvor mange der afsoner en straf i aldersgruppen 18-29-årige og tal over hvor mange af dem som er beskæftiget)). Afdækningsarbejdet kan foretages hvert 4. år.
• Majoriaq fortsætter med den løbende opsøgende vejledning, hvor målgruppen er tidligere registrerede borgere og nye som ikke er registreret endnu. De skal have bedre tid til det opsøgende arbejde.
• Bedre kobling til lærepladskapacitet og virksomhedssamarbejde.
• Mental trivsel – Individuelt baseret tilgang til elevernes handlingsplan.

Mangfoldigt arbejdsmarked – Øge antallet af arbejdsstyrken

• Henvender sig til personer med handicap og virksomheder via sociale medier og KNR.
• Udefrakommende arbejdskraft.
• Motivationsfremmende initiativer – Fremme lighedsprincipper.
• Stramning af jobsøgningsydelse.

Mangfoldige læringsmuligheder med tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse

• Opkvalificering hos produktionslignende skoler skal være i 2 spor: At klare hverdagen bedre på egen hånd og få merit til uddannelse.
• Konkret opgave start i 2030: Evaluering om de etablerede institutioners løft af deres elever.
• Opkvalificering hos Majoriaq. Implementering af MA – Majoriaq afgangseksamen. Styrket opsøgende vejledning.

Om den nye strategiplan udtaler Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter, Aqqaluaq B. Egede, følgende:

- Den politiske og folkelige opbakning er vigtigt i bestræbelsen på at styrke arbejdskraften. Det skal kunne betale sig at arbejde, og hvis vi skal sikre vækst, velfærd og sammenhængskraft, er det afgørende at flere er i arbejde. Vi er få på nationalt plan, men når vi står sammen, er vi bedre stillet til at imødekomme udfordringer i samfundet. Der er brug for alle der kan arbejde. Forskellighed på arbejdsmarkedet styrker ikke alene arbejdsstyrken, men også øger i antallet af arbejdskraften. Arbejde skal give mening og det handler i høj grad også om værdighed, fællesskab og mulighed for at bidrage.

Tre tidsperspektiver

Målsætningerne i Naalakkersuisuts Beskæftigelsesstrategi 2026-2035 er udarbejdet for at sikre et kort, mellemlangt og langsigtede perspektiv. Det lægges også op til at der løbende skal foretages behovsanalyser, der kan danne grundlag for Naalakkersuisuts beskæftigelsesfremmende indsatser, oplyser Naalakkersuisut.

Få adgang til hele beskæftigelsesstrategien via dette link, hvor det er muligt at få uddybet baggrunden og indholdet i de seks indsatsområder.