Nuuk: Turismeplan beskriver nye fysiske tiltag

Turismen er i rivende udvikling efter åbningen af den nye lufthavn, og filosofien i den dugfriske turismeplan er at sikre ”en god by at bo i” og ”en god by at besøge”.

Med planen ønsker forvaltningen for Anlæg og Miljø at have et styringsredskab, der sikrer, at de mange nye tiltag prioriteres i takt med udviklingen. Det gælder blandt andet arealbehov, og hvor de mange nye funktioner skal placeres. 

Overordnet er det visionen, at de nye tiltag skal ”fremhæve byens unikke natur og kultur og gøre oplevelser mere tilgængelige for både borgere og besøgende – hele året rundt”.

I den forbindelse er der lagt op til at tage afsæt i følgende fire centrale pejlemærker:

• Styrke Nuuks fortælling og identitet: Ifølge turismeplanen ligger der et stort potentiale for Nuuk i at formidle byens forskellige oplevelser, kultur og historie i langt højere grad. Det kan blandt andet ske i form af informationsskilte ved seværdigheder eller kort og oversigtstavler ved centrale knudepunkter.

• Sikre forbindelser mellem oplevelser: Planen arbejder også med "turistruter", som har til formål at guide besøgende mellem byens forskellige oplevelser. Det er også hensigten med ruterne, at undgå at turismen opleves som en belastning i hverdagen.

• Skabe mulighed for nye oplevelser hele året: Støttepunkter i form af rekreative tiltag skal være med til at understøtte turistruterne og samtidig øge udbuddet af oplevelser i Nuuk. 

• Fremme en bæredygtig turismeudvikling: Ifølge planen kan det være tiltag som pavilloner eller boder, hvor lokale kan sælge oplevelser, varer eller mad til turister og samtidig kan boderne anvendes som madpakkehytter for børne- og daginstitutioner i hverdagen.

Tre fokusområder

Planen oplister desuden tre fokusområder i byen: 

• Byens historie (Spækhusnæs, der ligger i forlængelse af Kolonihavnen), 
• Den moderne kultur (Imaneq, der er byens centrale handels- og gågade)  
• Porten til baglandet (Qinngorput, der kan blive overgangen fra by til det naturskønne bagland).

Når det gælder Spækhusnæs, er det planen at forbinde området det historiske (Kolonihavnen med Nationalmuseet og Nuuk Lokalmuseum) med kyststien, hvor der ifølge planen er ”et stort uforløst potentiale”.

Helt konkret foreslåes det, at der bygges et aktivitets- og formidlingshus, som kan danne ramme om udstillinger, workshops, læringsaktiviteter, salg af lokale varer eller fungere som madpakkepavillon.

Planen beskriver ligeledes, at der kan skabes faciliteter til vinterbadning – såsom sauna, shelter og badebro, og en kommende bølgebryder kan udstyres med et udsigtspunkt til hvaler og nordlys.

Midtbyplanen

Imaneq beskrives som det helt centrale knudepunkt, der udgør det moderne Nuuk – et område i spændingsfeltet mellem kultur, byliv og hverdag:

”I krydset mellem Kuussuaq og Imaneq stopper allerede flere turistbusser og mange besøgendes oplevelse af den moderne kulturby starter her. Dette ankomstspunkt kan med fordel styrkes med et fælles mødested.”

For at styrke Nuuk som en  levende by beskrives det i planen, at der med fordel kan udlægges arealer langs Imaneq, som kan anvendes til midlertige tiltag som pavilloner, salgsboder og byrumsmøbler.

Adgangen til baglandet

Det tredje fokusområde er Qinngorput, som kan udvikles til at være en af flere adgangsporte til baglandets natur.

I planen er der fokus på parkeringspladsen ved rundkørslen i Qinngorput, fordi der herfra går en sti op til Viska Horses med mulighed for rideture i baglandet samt en sti op til Cirkussøen med flere vandreruter mod toppen eller rundt om Quassussuaq og Ukkusissat og videre ud i baglandet.

Helt konkret bliver det foreslået, at der etableres et centralt mødested ved parkeringspladsen med læskærm, opholdsmuligheder, offentlige toiletter, informationstavler, hjerterstarter og wifi-spot.

Politisk behandling

Den 18 sider lange turismeplan, som Cowi A/S har været med til at lave med input fra borgere, bliver forelagt udvalgspolitikerne i Teknik og Miljø på årets første møde. Godkendes planen skal den videre i Økonomi og Erhverv før den til sidst skal diskuteres i hele kommunalbestyrelsen.