Nutaarmiut og Qeqertat får opgraderet beredskab

Beredskabssituationen er helt akut i bygderne Nutaarmiut og Qeqertat i Avannaata Kommunia. Forvaltningen for teknik får tillægsbevilling til at bygge nye beredskabsskure i bygderne.

Qeqertat ved Qaanaaq får et beredskabsskur opført. Det har kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia besluttet efter faste personer, der kan varetage vedligehold af udstyr er fundet lokalt.
Offentliggjort

Nutaarmiut og Qeqertat mangler beredskabsskure ved tilfælde af brand. Derfor har kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia godkendt forvaltning for tekniks anmodning om tillægsbevilling på 1 million kroner, så de to bygder kan få skurene bestilt, fragtes og sat op.

- Er denne standardmodel for beredskabsskure en succes, vil den kunne anvendes i andre bygder i takt med, at disse skal udskiftes, lyder det i referatet.

Der er sat midlertidige løsninger til beredskabet i Nutaarmiut og Qeqertat. Men nu har Avannaata Kommunia sikret sig faste personer, der tager sig af beredskabet i de to bygder, hvilket giver muligheder til at opsætte skur til udstyr, lyder det.

Der er omkring 30 indbyggere i Qeqertat, mens Oqaatsut har omkring 50 indbyggere.

Andre steder skal undersøges

Under en husbrand i Nutaarmiut omkom en mand i februar i år. Her blev huset brændt ned.

Kommunalbestyrelsen har samtidig besluttet, at der foretages tilsynsrejser til alle steder i Avannaata Kommunia for at sikre, at beredskabet er i orden.

Medlem i kommunalbestyrelsen, Minik Høegh-Dam har også stillet et spørgsmål omkring planer om at opføre beredskabsfaciliteter i bygden Oqaatsut.

Det er oplyst under mødet, at udbedring af det nedslidte brandskur i Oqaatsut er allerede i gang og forventes at stå klar til sommer.

Penge skal findes

Kommunen planlægger dog at prioritere beredskabsfaciliteter i mindre bosteder, når næste års budget skal forhandles:

- Ved budgetforhandlinger vil det dog give mening at indarbejde yderligere midler til nye brandskure i 2024.

Ifølge mødereferatet fra den 19. maj, koster køb, fragt og opsætning af et beredskabsskur i en bygd 650.000 kroner. Udgifter kan variere, hvis fragten er til længere nordpå.

Powered by Labrador CMS