Den 25. oktober
var en britisk-italiensk pilot undervejs over Davis Strædet fra Goose Bay i
Canada mod Narsarsuaq i en en-motoret Cessna. På grund af dårligt vejr i
Sydgrønland besluttede piloten at gå imod Nuuk, der var hans alternative
lufthavn. Det skulle vise sig at blive skæbnesvangert og koste ham livet.
Under
nedstigningen mod Nuuk ramte flyet Sermitsiaq i en højde af 3.500 fod – godt en
kilometers højde. Det udløste en redningsaktion, hvor både Naviair, Grønlands
Politi og Arktisk Kommando var involveret. På grund af dårligt vejr i området
gik der tre dage, før flyet blev lokaliseret – og der gik yderligere en uge,
før den omkomne pilot blev bjærget af specialuddannet personel fra forsvaret.
Den 25. oktober
var en britisk-italiensk pilot undervejs over Davis Strædet fra Goose Bay i
Canada mod Narsarsuaq i en en-motoret Cessna. På grund af dårligt vejr i
Sydgrønland besluttede piloten at gå imod Nuuk, der var hans alternative
lufthavn. Det skulle vise sig at blive skæbnesvangert og koste ham livet.
Under
nedstigningen mod Nuuk ramte flyet Sermitsiaq i en højde af 3.500 fod – godt en
kilometers højde. Det udløste en redningsaktion, hvor både Naviair, Grønlands
Politi og Arktisk Kommando var involveret. På grund af dårligt vejr i området
gik der tre dage, før flyet blev lokaliseret – og der gik yderligere en uge,
før den omkomne pilot blev bjærget af specialuddannet personel fra forsvaret.
I sidste uge
udsendte Statens Havarikommission for Luftfart – i daglig tale
Havarikommissionen – en såkaldt prælimininær rapport om ulykken, der ikke
kommer med forklaringer, men udelukkende fastslår de faktiske forhold om
flyvningen, vejrsituationen og det forestående udredningsarbejde.
Splinternyt fly
Her kan man
blandt andet læse, at flyet var et splinternyt fastvingefly af typen Textron
Aviation Cessna T182, der skulle flyves fra fabrikken i Kansas, USA, via
Canada, Grønland og Island til Polen, hvor slutdestinationen var Warszawa.
Flyet var amerikansk indregistreret som N9009F.
Havarikommissionen
blev orienteret om den mulige ulykke af Naviair, der havde ansvaret for at
koordinere eftersøgningen af flyet, da man mistede kontakten.
- Lørdag den 25.
oktober 2025 startede som en helt almindelig dag i det grønlandske luftrum. Der
var lave skyer, dårlig sigt og tåge i Narsarsuaq og så var der storm, regn og
lave skyer i Nuuk, fortæller Henrik Jensen, driftschef i Naviairs såkaldte
Flight Information Centre (FIC) i Nuuk til Sermitsiaq. Her holder Naviair
kontakt med alle fly i den nedre del af det grønlandske luftrum under 19.500
fod (cirka 5.900 meter.
- Vi var i
kontakt med flyet fra Goose Bay med kurs mod Narsarsuaq, da piloten besluttede
at gå mod Nuuk, hvor vejret heller ikke var godt, og på vejen mod Nuuk var
flyet i radiokontakt med FIC’en, men blev skiftet til Nuuk AFIS, da flyet
nærmede sig Nuuk.
Efter lidt tid
ringede Nuuk AFIS dog retur til FIC’en og oplyste, at de ikke længere kunne få
fat i N9009F.
SAR-aktion gik i
gang
- FIC’en i Nuuk
kunne heller ikke få kontakt til N9009F, og herefter tog Naviairs RCC-enhed
(Rescue Coordination Centre, redningskoordinationscenter) i Nuuk over og
igangsatte en SAR-aktion i samarbejde med de relevante myndigheder, hvorefter
en større eftersøgning blev sat i værk, oplyser Henrik Jensen.
- Under
eftersøgningen – der foregik over tre dage og blev besværliggjort af et meget
lavt skydække – fik Naviair RCC Nuuk en god og solid support fra både
forsvaret, politiet, det lokale beredskab samt fra Air Greenland og en canadisk
Dash-8, der også var i området. Alle bidrog til at afsøge området omkring øen
og fjeldet Sermitsiaq.
- På
eftersøgningens tredje dag blev N9009F til sidst lokaliseret på Sermitsiaq, men
desværre også havareret – og dermed sluttede Naviairs arbejde med ulykken.
Ud over den
lokale support fik Naviairs RCC- og FIC-operatører i Nuuk også god hjælp fra en
lang række kolleger i København.
Fra
Naviairs operative leder af RCC under eftersøgningen, Carsten ”Junior”
Brandt, lyder en stor tak til alle implicerede.
- Jeg vil
godt sende en stor tak til alle der assisterede os under denne
eftersøgning, og under hele forløbet var der i det hele taget et
utroligt godt samarbejde blandt alle aktører.
En presset
situation
Henrik Jensen er
– på trods af den ulykkelige slutning på eftersøgningen – dog stadig meget
tilfreds med indsatsen fra kollegerne i Nuuk
- Når jeg
ser hvad mine folk i RCC og FIC’en leverer, selv i de mest pressede
situationer, så er jeg rigtig stolt over at være en del af et så fantastisk og
kompetent team, for det jeg fik at se under den tre dage lange eftersøgning var
en præstation i særklasse.
Da vraget af
N9009F blev lokaliseret den 27. oktober, blev Havarikommissionen orienteret af
Grønlands Politi. Herefter orienterede Havarikommissionen sine kolleger i USA,
Canada samt the European Aviation Safety Agency (EASA) og the
Directorate-General for Mobility and Transport (DG MOVE), som er europæiske
flysikkerheds instanser.
Desuden
orienterede man kollegerne i Storbritannien og Italien.
- Det skyldes, at
piloten havde dobbelt italiensk-britisk statsborgerskab, fortæller chefen for
Havarikommissionen Morten Puggaard.
Piloten bjærges
Piloten blev
bjærget den 7. november af specialuddannet personel fra forsvaret. I
operationen deltog udover soldaterne inspektionsskibet Thetis fra Søværnet og
en MH-60R Seahawk-helikopter fra Flyvevåbnet.
I forbindelse med
bjærgningen medtog personellet også elektronisk udstyr, instrumenter og andre
effekter fra flyet, som Havarikommissionen nu kan bruge i det videre
efterforskningsarbejde, når der skal findes en forklaring på ulykken.
- Instrumenterne
kan bidrage til at kaste lys over hændelsen, men der er ingen såkaldt sort boks
på flyet. Når et fly vejer under 5.700 kg, er det ikke et krav, forklarer
Morten Puggaard.
- Nu kigger vi på
de ting, vi har fået – og ser selvfølgelig også på, om vi har brug for mere
materiale fra flyet. Men da flyet ligger meget utilgængeligt og på grund af
vejrforholdene i området, bliver det realistisk set først til foråret, at det
bliver muligt at komme derop igen.
- Flyet ligger på en
stejl klippevæg, men det er på sydsiden af Sermitsiaq, så det kan antageligt
ske relativt tidligt på året, siger Morten Puggaard, der forventer, at der nemt
kan gå et års tid, før den endelige rapport om ulykken foreligger.
Det er i øvrigt
noget nyt, at havarikommissionen allerede kort tid efter ulykken udsender en
foreløbig rapport om med alle data.
- Det skyldes nye
krav fra ICAO, den internationale luftfartsorganisation. Vi har altid delt
vores viden om ulykkerne og hændelserne med relevante kolleger, men fremover
skal det foregå i en præliminær bulletin, som skal udsendes senest 30 dage
efter, at undersøgelsen er gået i gang, fortæller Morten Puggaard.