Nødstedte krydstogtturister kan afkræves betaling af sundhedsvæsenet

Ved ethvert tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst vil Sundhedsvæsenet altid forsøge at yde den nødvendige hjælp - det gælder, uanset om man er herboende, midlertidig arbejdskraft eller turist.

Sådan lyder det i et skriftligt svar fra Sundhedsledelsen.

Efter nødsituation med krydstogtpassager: - Der må råbes op

Der blev straks ringet efter hjælp, da en ældre kvindelig krydstogtpassager stoppede med at trække vejret på en bænk ude foran Knud Trolles sommerhus i Igaliku i Sydgrønland.

Kvinden var fra Texas.

I år boomer krydstogtsæsonen med flere hundrede anløb i Grønland. De eventyrlystne krydstogtturister, som kommer fra hele verden, er typisk oppe i alderen. Det er derfor langt fra er utænkeligt, at lignende situationer, som den Knud Trolle oplevede, vil opstå.

Fast procedure

Sermitsiaq.AG har spurgt Sundhedsledelsen ind til proceduren for, hvordan de håndterer turister, der har akut brug for hjælp.

Det er først, når den akutte fase er ovre, at det videre forløb vil kunne handle om, hvilke rettigheder man har - og om der kan være et betalingsspørgsmål, oplyser Sundhedsledelsen. Disse forhold står aldrig i vejen for den akutte indsats, men gør sig gældende alt efter, hvor i verden man kommer fra.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen har en procedure for behandling af borgere uden for Grønland på midlertidigt ophold, hvilket omfatter både turister og arbejdskraft med korttidsansættelse.

Kvinden fra Texas

I tilfældet med kvinden fra Texas viser det sig, at Grønland er ikke omfattet af internationale aftaler med den øvrige verden.

Det betyder, at personer, der kommer fra et land udenfor EU og de nordiske lande, skal betale for al sygebehandling og transport i og hjem fra Grønland. En rejseforsikring er derfor absolut nødvendig.

Proceduren er, at patienter, som skal betale for behandling, ikke må forlade sygehuset før der er sikret betaling for behandlingen.

Har patienten en forsikring kontaktes forsikringsselskabet for godkendelse af behandling. Herefter afkræves forsikringsselskabet for behandling. Har borgeren ikke en forsikring skal patienten afkræves kontantbetaling.

Her følger oplysningerne om, hvordan borgere fra andre lande er stillet ifølge Sundhedsledelsen:

Danmark og Færøerne

Borgere fra Danmark og Færøerne har ret til til akut sygehjælp i Grønland, så længe man kan fremvise det gule sygesikringsbevis eller dokumentation for retten til ydelser fra en færøsk sygekasse. Kan man ikke det, skal borgeren selv betale for al behandling.

Ved akut sygehjælp er der ret til:

• Gratis lægehjælp.
• Gratis sygehusbehandling.
• Gratis lægeordineret medicin.
• Gratis akut tandbehandling hos tandlæger, der er tilknyttet det offentlige. Der ydes kun behandling i forbindelse med f.eks. tandbylder, knækkede plomber, tænder og lignende.
• Gratis lægeordineret transport fra bygd eller andet sted med helårsbeboelse til distriktssygehuset i byen og fra distriktssygehuset til Dronning Ingrids Hospital.

Borgeren har ikke ret til:

• Gratis hjemtransport til Danmark og Færøerne (derfor rejseforsikring).
• Gratis transport uden for helårsbeboelse til nærmeste sygehus, samt transport til sygehus eller behandlingsinstitution uden for Grønland (derfor rejseforsikring).

Nordiske borgere

Kommer borgeren fra Norge, Sverige, Finland eller Island skal der forelægges dokumentation for retten til sygehjælp i hjemlandet. Det kan blandt andet gøres ved at fremvise sit EU-sygesikringsbevis.

Kan man ikke det, skal borgeren selv betale for al behandling.

Nordiske borgere har under midlertidigt ophold ret til nødvendig sygehjælp. Hvad der er nødvendigt, vurderes på baggrund af opholdets varighed og sygdommens karakter.

Ved nødvendig sygehjælp har nordiske borgere ret til:

• Gratis lægehjælp.
• Gratis sygehusbehandling.
• Gratis lægeordineret medicin.
• Gratis tandbehandling hos offentligt tilknyttede tandlæger. Der ydes kun behandling i forbindelse med f.eks. tandbylder, knækkede plomber, tænder og lignende.
• Gratis lægeordineret transport fra bygd eller andet sted med helårsbeboelse til distriktssygehuset i byen og fra distriktssygehuset til Dronning Ingrids Hospital.
• Merudgiften til hjemtransport, hvis en læge vurderer, at patienten skal rejse hjem på en dyrere måde end oprindeligt på grund af sygdom. Det er den behandlende myndighed eller hospital, der betaler merudgiften. Borgeren skal selv betale, hvad en almindelig enkeltbillet til hjemsted koster.

Nordiske borgere har ikke ret til:

• Gratis transport uden for helårsbeboelse til nærmeste sygehus (derfor rejseforsikring).

EU/ EØS- landene

Turister og tilkaldt arbejdskraft fra Bulgarien, Grækenland, Holland, Rumænien, Belgien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Tyskland, Østrig, Liechtenstein, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn skal have dokumentation for, at den pågældende har ret til sygehjælp i hjemlandet.

Det kan for eksempel gøres ved at fremvise EU-sygesikringsbevis, sikringskort eller lignende.

Borgere fra EU/EØS lande har under midlertidigt ophold ret til nødvendig sygehjælp. Hvad der er nødvendigt, vurderes på baggrund af opholdets varighed og sygdommens karakter.

Ved nødvendig sygehjælp har borgere fra EU/EØS ret til:

• Gratis lægehjælp.
• Gratis sygehusbehandling.
• Gratis lægeordineret medicin.
• Gratis tandbehandling hos offentligt tilknyttede tandlæger. Der ydes kun behandling i forbindelse med f.eks. tandbylder, knækkede plomber, tænder og lignende.
• Gratis lægeordineret transport fra bygd eller andet sted med helårsbeboelse til distriktssygehuset i byen og fra distriktssygehuset til Dronning Ingrids Hospital.

Borgere fra EU/EØS har ikke ret til:

• Gratis hjemtransport (derfor rejseforsikring).
• Gratis transport uden for helårsbeboelse til nærmeste sygehus, samt transport til sygehus eller behandlingsinstitution uden for Grønland (derfor rejseforsikring).