Naturelsker: Drop ATV-vejen til Kapisillit
Kim Godfredsen fra projektet Timi Asimi kalder vejplanerne for et politisk fantasiprojekt, og anbefaler at pengene i stedet for bruges til at børn og unge nemmere kan komme ud i naturen.
Der har været ros til Kommuneqarfik Sermersooqs planer om at bygge en ATV-vej fra Nuuk til Kapisillit. Men der er bestemt også dem der syntes, det er en rigtig dårlig idé.
En af sidstnævnte er Kim Godtfredsen, det er drivkraften bag projektet Timi Asimi, som tilbyder børn og unge personlig udvikling gennem aktiviteter i naturen.
Og netop dette mener Kim Godtfredsen man heller skulle bruge penge på end på at undersøge mulighederne for en ATV-vej til Kapisillit - et projekt, som han opfatter som urealistisk.
- For andet år i træk har vi naturfolk, skifolk og brugere af naturen omkring Nuuk rystet på hovedet, da vi blev præsenteret af ATV-sti eller -vej fantasiprojektet, skriver han i en pressemeddelelse.
- Har politikkerne spurgt dem, der benytter vandreruten mod Kapisillit? Spørg snescooterklubben, hvor svært det er at komme op ad nedkørslen eller ned. Skal ATV vejen følge kysten, hvor der skal sprænges fjeld til milliarder?
Kim Godtfredsen peger ligeledes på, at gletcher og fjeldmassiver vil gøre anlæggelsen af ATV-vej mere en almindeligt vanskelligt.
- Drop det! Brug Jeres energi på at gøre det nemmere for børn og unge at komme i naturen, bag Lille Malene. Byg en stolelift, der kan bruges hele året. Byg en ny lejrskole for skolebørn, og giv børnene flere muligheder for at komme i naturen, lyder hans opfordring til kommunalpolitikerne.