Når uheldet er ude

En familieforsikring dækker dit indbo, når uheldet er ude.

Offentliggjort

Det kan betale sig at have en familieforsikring, hvis man en dag skulle blive uheldig.

Familieforsikringen dækker dit private indbo. Også kontanter. Forsikringen dækker ting, der er blevet stjålet eller ødelagt ved en brand-, vand- eller tyveriskade.

Account Manager i Kalaallit Forsikring, Michael Linfos, kommer med et eksempel:

En aften udbryder der brand i et fjernsyn. Det står jo altid på stand by. Samtidigt er fjernsynet placeret tæt ved et vindue og flammerne får hurtigt fat i gardinerne. Pludselig står dele af stuen i lys lue.

Branden opdages hurtigt og slukkes delvis med pulverslukker, og da brandvæsnet kommer får de alt under kontrol. Branden har ikke bredt sig yderligere.

Fjernsyn, flere møbler og øvrige indbo-genstande er brandskadet. Stuen og flere andre rum er røgskadet. Beboeren har familieforsikring, som dækker de indbogenstande, der er brændt og/eller røgskadet.

Lejemålet må tømmes og beboeren må midlertidigt bo et andet sted mens lejligheden istandsættes.

- Heldigvisk dækker forsikringen også disse omkostninger, siger Michael Linfos.

- Beboeren var heldig af tre årsager. Vedkommende kom ikke selv til skade. Branden blev hurtigt opdaget og slukket, og så var beboeren en af de cirka 20 procent af befolkningen, der har tegnet en familieforsikring, siger Michael Linfos.

Dækker alt, der kan flyttes
Indboforsikring omfatter alle flytbare ting i dit hjem.

Tøj, smykker, møbler, malerier, radio, tv, video, værktøj og så videre får du erstattet, hvis det eksempelvis bliver stjålet eller ødelagt ved en brand- og/eller vandskade.

Kontanter, dog højst 10.000 kroner erstattes også. Dit indbo bliver også dækket i forbindelse med hærværk eller indbrud.

Ligeledes bliver køle- og frostvarer erstattet, hvis de bliver ødelagt ved en tilfældig strømafbrydelse.

Powered by Labrador CMS