Napaattooqs krav kan ødelægge narhvalsbestanden i Østgrønland
Biologiske undersøgelser viser nedgang af narhvalsbestanden ved Ittoqqortoormiit og en ophævelse kan reducere bestanden i Østgrønland
Medlem af Inatsisartut, Jens Napaattooq, Partii Naleraq, kræver, at Naalakkersuisut ophæver restriktioner for fangst af nar-og hvidhvaler i Ittoqqortoormiit og Qaanaaq. Men biologiske undersøgelser, der er foretaget af Naturinstituttet i området omkring Ittoqqortoormiit i 2016 og 2017 viser en markant nedgang af narhvalsbestanden i forhold til undersøgelserne fra 2008, skriver Sermitsiaq.
Nedgangen skyldes sandsynligvis både klimaændringer og alt for høje fangstmængder i forhold til bestandens størrelse. Det siger forsker Fernando Ugarte, der er afdelingschef i Afdeling for Pattedyr og Fugle i Naturinstituttet. Derfor kan ophævelse eller forhøjelse narhvalskvoter for Ittoqqortoormiit medføre store konseksvenser for bestanden i Østgrønland, mener han.
Reducering anbefalet
- Den videnskabelige komité, der hører under Den Nordatlantiske havpattedyrs Kommission, NAMMCO, har allerede anbefalet reducering af kvoterne for Østgrønland. Hvis de nuværende fangstmængder ikke bliver reduceret, vil det føre til bestandsnedgang i den nærmeste fremtid, siger Fernando Ugarte.
I slutningen af august foretog biologer fra Naturinistituttet montering af satelletsendere på omkring ti narhvaler ved Ittoqqortoormiit, der blandt andet førte til en afdækning af hvalernes vandringsmønstre.
Tilbage i 2007 foretog Naturinstituttet bestandsundersøgelser for nar-og hvidhvaler i Qaanaaq-området. Undersøgelsesresultaterne viste dengang en sund bestand i Nordvestgrønland. Derfor mener Fernando Ugarte, at bibeholdelse af mængderne af de nuværende kvoter for nar- og hvidhvaler formentlig ikke vil påvirke bestanden i området.
Læs hele historien i ugens udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her: