Annonce
Nanortalik og bygder ramt af nedbrud på radiokædestation
En strømafbrydelse betyder, at Nanortalik og omkringliggende bygder mandag morgen ikke har adgang til internet og telefoni.
Søndag aften meldte Grønlands Politi, at telefoni og internet var brudt ned i Nanortalik og omkringliggende bygder.
Annonce
Mandag morgen er forbindelserne endnu ikke oppe at køre, men Tusass arbejder på sagen.
Det oplyser vagtchef Preben Kleist til Sermitsiaq.AG.
Strømafbrydelse skyld i nedbrud
Nedbruddet skyldes ifølge Tusass en strømafbrydelse på en radiokædestation, og på selskabets hjemmeside oplyses det, at der vil komme en ny status på sagen kl. 12.
Hvis borgere i Nanortalik får behov for politiet, kan de henvende sig til politistationen i Nanortalik, som ifølge politiet vil være bemandet, så længe der ikke er telefonforbindelse.
Politiet oplyste søndag, at rådighedsvagten ville køre rundt i byen for at sprede budskabet til borgerne.