Næste vers for trommesangen kortlægges

Trommestikken til den grønlandske tromme, der kaldes katuaq, vil blive brugt flittigt i kulturhuset Katuaq i Nuuk i slutningen af maj. Der mødes 20-25 trommesangere fra hele landet til det største træf for trommesangere i Grønland nogensinde. Trommesangens rolle i fremtiden bliver det store emne.

Det er trommesangerne Leif Immanuelsen, Anda Poulsen, Varna Nielsen og Ari Poulsen Rasmussen, der har tilrettelagt tre dages seminar om den grønlandske tromme fra den 27. maj.

- Vi vil blandt andet diskutere, hvad vi vil med trommesangen i fremtiden. Vi ved, at trommesangen havde bestemte formål i gamle dage. Vi vil gerne beholde den del af kulturarven, men den skal også have klare formål, siger Leif Immanuelsen til Sermitsiaq.AG.

Seminaret får deltagelse fra trommesangere fra Qaanaaq, Vestgrønland, Sydgrønland og Østgrønland. Der vil blive sunget mange trommesange under seminaret og blive udvekslet erfaringer.

300 års dvale
Leif Immanuelsen har lært trommesangen for flere år siden og har selv fået mange gode erfaringer.

- Trommesang kan blandt andet bruges til at træne i at fremlægge over for andre mennesker. Jeg tror, at mange trommesangere oplever den første optræden som noget grænseoverskridende. Men det er samtidig et stort skridt set i sammenhæng med personlig udvikling, siger Leif Immanuelsen.

Trommesang i Qaanaaq-området og i Østgrønland har hver deres stil. Den vestgrønlandske stil synes derimod at være gået i glemmebogen.

- Det er meget godt, at traditionen er blevet holdt i hævd i Qaanaaq-området og i Østgrønland. Men trommesangen har nærmest været død i 300 år, og der er formentlig ikke nogen, der ved, hvordan den vestgrønlandske stil har været. Der findes gamle optagelser, men det er svært at høre, hvordan de slog takten i Vestgrønland, siger Leif Immanuelsen.

Seminaret bliver optaget og vil blive redigeret som en slags dokumentar.