Naalakkersuisut-medlemmer rejste for 8,9 millioner

Sermitsiaq har fået indsigt i størstedelen af Naalakkersuisuts rejseudgifter fra koalitionens tiltrådte i slutningen af marts sidste år og frem til udgangen af juni i år. Naalakkersuisoq for uddannelse Nivi Olsen (D) rejste mest. Departementet for udenrigsanliggender havde de største rejseudgifter.

Koalitionen, der blev indsat sidste år.
Offentliggjort

Koalitionen, der tiltrådte den 28. marts sidste år, har været på flere tjenesterejser.

Sermitsiaq har anmodet alle departementer om aktindsigt i rejseudgifter frem til udgangen af juni i år. De fleste dokumenter er nu modtaget.

Koalitionen, der tiltrådte den 28. marts sidste år, har været på flere tjenesterejser.

Sermitsiaq har anmodet alle departementer om aktindsigt i rejseudgifter frem til udgangen af juni i år. De fleste dokumenter er nu modtaget.

Formandens Departement har endnu ikke sendt dokumenter og akter om rejseomkostninger. De har dog oplyst, at de fremsender dokumenterne snarest muligt.

Anmodningen om dokumenter omfatter alle rejseudgifter, herunder flybilletter, dagpenge, forplejning, overnatninger, taxature, billeje, leje af mødelokaler og andet. Hvis embedsmænd deltager, er udgifterne til dem også medregnet.

Medlemmerne af Naalakkersuisut har, med undtagelse af formanden Jens-Frederik Nielsen (D), rejst for 8.974.810,24 kroner i den pågældende periode. Altså næsten 9 millioner kroner.

Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, sport og kirke, Nivi Olsen (D), har rejst mest af alle medlemmerne af Naalakkersuisut, siden hun tiltrådte sidste år, viser gennemgangen af dokumenterne. Nivi Olsen har rejst 18 gange i perioden. Disse rejser har kostet skatteyderne 1.592.777,55 kroner.

Sermitsiaq har spurgt Nivi Olsen, hvorfor hun havde rejst så meget, og hvordan samfundet vil få gavn af disse tjenesterejser. Naalakkersuisoq har i sit skriftlige svar til Sermitsiaq blandt andet oplyst, hvor hun havde rejst hen og med hvilket formål. Hun vurderer, at rejserne har givet gode resultater. 

- De cirka 1,6 millioner kroner, der i den pågældende periode er brugt på arbejdsrelaterede rejser, har allerede resulteret i konkrete aftaler, økonomiske tilskud samt styrkelse af samarbejder, der er til gavn for Grønland.

- Derfor vurderer jeg, at rejserne har været nødvendige og har været til stor gavn for vores land, skriver Nivi Olsen.

Hun understreger, at hendes rejseudgifter ligger inden for bevillingerne i Inatsisartuts finanslov.  

Dyr rejse til USA

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange udtalt, at han ønsker at overtage Grønland. I den forbindelse rejste daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (D), i januar til USA sammen med den danske udenrigsminister for at opstarte en forhandling i forbindelse med presset mod Grønland. Det resulterede i oprettelsen af en arbejdsgruppe. Rejsen har kostet 457.643,18 kroner. Fire embedsfolk fra Grønland har deltaget i rejsen.

Departementet for Udenrigsanliggender har brugt i alt 1.619.102,67 kroner på 11 rejser over lidt over et år. Heraf har rejsen til USA for at deltage i møder kostet omkring en tredjedel.

Én rejse til 700.000 kroner

Den dyreste enkeltrejse er blevet gennemført af den daværende Naalakkersuisoq for Råstoffer og Erhverv, nu medlem af det danske parlament, Folketinget, Naaja H. Nathanielsens (IA). Her har hun været på en seks dage lange rejse til Toronto i Canada sammen med fem embedsfolk for at deltage ved PDAC som er en af verdens største råstofmesser.

Rejsen har kostet i alt 695.699 kroner.

Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsvæsen og Ligestilling, har brugt i alt 1.388.878 kroner på 14 rejser igennem perioden. Omkring halvdelen af rejseudgifterne er brugt til rejsen til Toronto i Canada.

Peter Borg svarer ikke på spørgsmål

Endnu en naalakkersuisoq, der har rejst for over en million kroner indenfor samme periode, er naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Peter Borg (D). Samlet lyder rejseomkostningerne 1.160.336,91 kroner fordelt på 10 rejser, hvor 30 byer og fåreholdersteder er blevet besøgt.

Sermitsiaq har spurgt til, hvordan han kan forsvare et så stort forbrug, og hvilken gavn tjenesterejserne vil have for borgerne. Naalakkersuisoq har dog ikke reageret på henvendelsen.

På de ovennævnte rejser, som fire departementer har foretaget, blev blandt andet følgende lande, byer og fåreholdersteder besøgt: Kuopio, København, Kittilä, Qaqortoq, Narsaq, Nanortalik, Ilulissat, Aalborg, Toronto, Boston, Aruba, Qaanaaq, Sisimiut, Helsinki, Kangerlussuaq, Akureyri, Reykjavik, Bruxelles, Tromsø, Paris, Torshavn, New York, Berlin, Rom, Helsingborg, Paamiut, Upernaviarsuk, Narsarsuaq, Milano og Whitehorse.

Lige under en million kroner

De øvrige nuværende og tidligere naalakkersuisoq-medlemmers rejseudgifter ligger under en million kroner. Ét departement har dog udgifter, der er meget tæt på en million kroner.

Departementet for Infrastruktur, Boliger, Yderdistrikter og Beredskab har siden Naalakkersuisut blev dannet sidste år haft to ansvarlige. Først var det Aqqaluaq B. Egede (IA), og i foråret har Iddimanngiiu Jensen Bianco (IA) overtaget ansvaret.

Deres rejser har samlet kostet 920.723 kroner. Heraf er 845.881 kroner brugt under Aqqaluaq B. Egedes tid, hvor han og hans embedsfolk har været til otte rejser. Alle tjenesterejserne er sket i Grønland, Danmark og Norge.

De øvrige rejser

Departementet for Børn, Unge og Familier har i den omhandlede periode haft tre Naalakkersuisoq. Først med Mads Pedersen (IA). Efter hans fratræden er det Nivi Olsen, der midlertidigt havde ansvaret og derefter har Mariane Paviasen Jensen (IA) overtaget ansvaret. De tre personer har været på i alt ni rejser. Der er blevet brugt 744.576,25 kroner.

Departementet for Finanser og Skatter har i den omhandlede periode haft Múte Bourup Egedes (IA) og senere Aqqaluaq B. Egede som Naalakkersuisoq. Der er blevet brugt 498.137 kroner på i alt otte rejser.

Departementet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked er i den nævnte periode ledet af to Naalakkersuisoq fra Atassut. Først Bentiaraq Ottosen og nu Maritha Broberg. De har brugt tilsammen 425.788 kroner på syv rejser.

Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap, Anna Wangenheim (D), har de laveste rejseudgifter per rejse blandt medlemmerne af Naalakkersuisut i den nuværende valgperiode. Hun har brugt 350.360 kroner på seks rejser.

Departementet for Natur og Miljø har foretaget færrest rejser. Fire rejser. Demokraatit har haft ansvaret for dette departement. Først Peter Borg og nu Jørgen Rosbach. Departementet har brugt 274.130,86 kroner på disse rejser.

Forsvarer rejserne

Naalakkersuisoq for Finanser, Aqqaluaq B. Egede, har under præsentationen af forslag til finanslov for 2027 torsdag den 20. august nævnt Naalakkersuisuts rejser flere gange. Gentagne gange har han sagt, at tjenesterejserne er vigtige.

- Vi bemærker, at Naalakkersuisuts rejser i den seneste tid er blevet genstand for stor opmærksomhed i samfundet. Der er debatter, som næsten kan opfattes som et forsøg på at understrege, at der bruges for mange penge på dem. Men i vores arbejde i Naalakkersuisut kan vi se, at hvis vi ikke gør det (rejser, red.), vil vi komme i en meget farlig situation. 

- Vi har været nødt til at rejse, nogle gange uden at det var planlagt. Forholdene ændrer sig så hurtigt, at der ofte opstår opgaver, hvor nogle politiske opgaver må træde i baggrunden på grund af verdenssituationen, behovet for at finde løsninger hurtigt, behovet for hurtige samtaler, søgning efter hjælp og viden i andre lande samt behovet for hurtigt at styrke venskabet mellem allierede, sagde Aqqaluaq B. Egede blandt andet, da han torsdag mødte pressen.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS