FOLKETINGSVALG 2026

Naalakkersuisoq stiller op til Folketinget for Demokraatit

Demokraatit præsenterer deres kandidater til Folketinget fredag eftermiddag. 

Offentliggjort

Demokraatit præsenterer der kandidater til Folketinget og deres valgprogram fredag eftermiddag. 

Jens-Frederik Nielsen præsenterer sine kandidater til Folketinget. Blandt dem er det nuværende Naalakkersuisoq for sundhed og handicap, Anna Wangenheim.

- For nuværende sidder jeg som naalakkersuisoq for sundhed og handicap. Men jeg har det seneste år set, at stormagter har rettet øjnene på os, og at der ikke er ligeværd i rigsfællesskabet. Derfor stiller jeg op til Folketinget, for at arbejde for et mere ligeværdigt samarbejde i rigsfællesskabet, siger Anna Wangenheim blandt andet. 

Jens-Frederik Nielsen understreger, at partiet vil arbejde for at sikre et godt samarbejde i rigsfællesskabet. Han præsenterer fem kandidater, der stiller op til Folketinget.

Udover Anna Wangenheim stiller Patrick Abrahamsen, Napaartoq Petrussen, Hans Jørgen Mørch, Inuujuk Louis Petersen og Bent Olesen op til Folketinget.

Sikkerhed, retssikkerhed og velfærd

Jens-Frederik Nielsen siger, at alle kandidater er klar til at tage fat for arbejde for Grønlands interesser i Folketinget. Om det gælder borgernes retssikkerhed, sikkerhedsspørgsmål for landet og ligeværdig samarbejde i rigsfællesskabet samt velfærd for borgerne.

Jens-Frederik Nielsen oplyser, at partiet er klar til at give vælgerne 10 løfter på hvad partiet vil i Folketinget. Deriblandt står det klart, at Demokraatit vil arbejde for ligeværd i rigsfællesskabet på alle punkter.

- Vi vil gerne have, at vi retsmæssigt står helt lige indenfor det rigsfællesskab vi er i. Vi har stået i mange år stået med ikke hjemtaget områder, der ikke er løftet op i standard igennem tiden men der kan stadig gøres meget mere, siger Jens-Frederik Nielsen til Sermitsiaq efter præsentationen af kandidaterne.

Patrick Abrahamsen er klar med tre konkrete spørgsmål, som han vil fokusere på hvis han skulle ende med at få mandat i Folketinget:

- Det er politiområdet, udvikling af Østgrønland samt vilkår omkring SAR-beredskabet i Grønland, som jeg vil fokusere på i Folketinget, siger han.

Men også sikkerhedspolitiske spørgsmål fylder helt naturligt en del hos Demokraatits kandidater. Blandt andet siger Hans Jørgen Mørch og Inuujuk Louis Petersen, at Grønlands repræsentation i Folketinget aldrig har været vigtigere på grund af stor årvågenhed fra store magter i verden:

- Store magter kigger på os. Og sikkerhed og overvågning har aldrig været vigtigere i landet. Jeg mener, at det er altafgørende at vi inddrages, når rammer på vores sikkerhed bliver bearbejdet i Folketinget, siger Inuujuk Louis Petersen under pressemødet.

Demokraatits seks kandidater til Folketinget.
Powered by Labrador CMS