Indenfor et år har den grønlandske befolkning oplevet et fornyet og tiltagende pres fra den amerikanske præsident, Donald Trump.
Indtil nu har presset været i form af løse udtalelser fra præsidenten samt charmeoffensiv overfor borgerne i Grønland, men som udløste protestdemonstrationer fra den grønlandske befolkning.
Men nu strammer præsident Trump grebet om sine planer for at kontrollere og eje Grønland, og det gør han ved at udpege en særlig amerikansk udsending. Det bliver i form af guvernøren i den amerikanske delstat Louisiana, Jeff Landry, som har tilkendegivet sin støtte til præsident Trumps planer om at gøre Grønland til en del af USA.
Respektløs handling fra Trump
Formanden for Inuit Ataqatigiit, Múte Bourup Egede, som også var Grønlands regeringsleder forud for valget til Inatsisartut den 11. marts 2025, kalder præsident Trumps handling som respektløs handling overfor den grønlandske befolkning:
- Min umiddelbare vurdering er, at der ikke er noget nyt i forhold til det pres han har udsat os for siden forrige år, og at den nye handling fra hans side er endnu en stadfæstelse for hans mål om Grønland, siger formanden for Inuit Ataqatigiit, Múte Bourup Egede og fortsætter:
- Vi har fra Grønlands side meget tydeligt gjort det klart at landet er vores. Det har den været i fortiden, det er den nu og det skal den blive ved med at være i fremtiden. Men den amerikanske præsident vælger endnu engang at udvise mangel på respekt. Og det samme udviser hans nye særlige udsending, som ikke ser ud til at have forstået, at Grønland har en befolkning og som han, som ny særlig udsending, bør udvise respekt overfor.
Satser stadig på samarbejde med USA
Múte Bourup Egede tror stadig på at den amerikanske præsident og USA i det hele taget begynder at forstå, at man ikke bare kan annektere et land. I særdeleshed en allieret land, og at det åbne arm for fortsat samarbejde stadig gælder:
- Det forhold at vi er i samarbejde med amerikanerne og at vi fortsat gerne vil samarbejde med USA, er stadig gældende for os. Vi er også en del af den nordamerikanske kontinent.
- Men sådan behandler allierede og samarbejdende lande ikke hinanden. Det bør amerikanerne nu forstå, og det er på tide at vi ansigt til ansigt taler med amerikanerne, for det har vi fra de forskellige partier lovet befolkningen under valgkampen til Inatsisartut.
Men amerikanerne og i særdeleshed den amerikanske præsident strammer hele tiden op på kravet om at gøre Grønland til en del af USA. Er vi ikke havnet på et farligt stadie nu, og de ser ikke ud til at lytte til Grønlands afvisning til at blive amerikansk?
- Igen, der er ifølge min mening ikke noget nyt i den handling, andet end at amerikanerne fastholder deres krav. Det er også derfor, vi må mødes med amerikanerne på politisk plan, så vi på den måde bringer vores krav i forhold til fremtidig samarbejde og vores krav om at man fra amerikansk side udvises respekt for at det er os selv der skal bestemme og udforme vores egen fremtid. Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, men vi er grønlændere med eget land og eget fremtid.
Men uanset hvad, ser det ud til at være hermetisk lukket fra amerikanernes side i forhold til Grønlands krav om fortsat egen suverænitet, de lytter ikke men vælger åbenlyst at øge presset imod den meget lille befolkning som vi jo er i Grønland. Og det forhold at Trump jo tidligere har tilkendegivet at bruge militær magt om nødvendigt, og set i lyset af hvad USA har gang i, i forhold til Venezuela. Er det realistisk at tænke at der sikkert ikke sker noget i forhold til presset mod Grønland?
- Jeg mener at vi ikke skal tænke, at der sikkert ikke sker noget. Det er derfor jeg opfordrer til, at vi mødes med USA på politisk plan. Vi er nabolande og vi har igennem mange år arbejdet sammen og vi har internationale love og regler om hvordan lande behandler hinanden og amerikanerne skal forstå at vi aldrig har nægtet amerikanerne samarbejde. Vi må og skal kræve at samarbejdet, som er baseret på gensidig tillid og respekt, skal gælde igen.
Så du tror på at man igennem diplomatiske spilleregler og dialog på politisk plan kan løse problemet?
- Jeg tror på at man på globalt plan stadig kan regne med at landene i henhold til internationale love og regler også overholder spillereglerne. I særdeleshed om landenes egen suverænitet, og det mener jeg. Også fordi vores andre allierede i de demokratiske lande gang på gang har stadfæstet at man skal respektere international lov og orden.
- Det er også derfor jeg mener, at tiden er til at vi på politisk plan skal og bør tage initiativ til dialog med USA, også for at understrege herfra og hertil og ikke længere. Men også for at vise, at vi vil samarbejdets veje, svarer formanden for Inuit Ataqatigiit, Múte Bourup Egede.
Forholdet til Danmark og EU
Men også det forhold at de grønlandske partier prioriterer at tale om selvstændighed og løsrivelse fra Danmark, fylder meget på den politiske dagsorden på trods af presset fra Trump og USA.
Grønland har tæt og solidt forhold til Danmark og EU, og de har hele tiden bakket op om Grønland og udvist solidaritet med landet, ikke kun politisk men også økonomisk historisk set, men også i forhold til presset fra USA. Men er det ikke på tide at bekende kulør i forhold til selvstændighedsretorikken, hvor især Danmark kan være i tvivl om hvad Grønland vil?
- Jeg vil hellere vende den og sige, at det er på tide at vi på tværs af partierne stopper med den interne kamp om hvem der er bedst til at tale om Grønlands selvstændighed. Det er nu hvor vi har brug for at være sammen om vort land. Vi må sammen udforme vores fælles mål om landets fremtid, og vi må og skal bruge vores kræfter på at vise omverdenen, at vi er fælles om at skabe vores egen fremtid og at vi er et troværdigt land med stabilitet, som man kan regne med i forhold til samarbejdsrelationer.
Men hvis vi bliver tvunget ud til at træffe et valg om vores samarbejdsrelationer, især i forhold til Danmark og EU, der troligt bakker op om landet, mens vi har USA der vil have gennemtrumfet ejerskab og kontrol med Grønland?
- Jeg mener at Grønland nu og altid skal stadfæste, at vi er allieret land i den vestlige og demokratiske del af verdenen. Og at vi er parate til at øge vores samarbejdsrelationer med de lande vi allerede er i samarbejde med, men også vores nabolande, som eksempelvis Canada bør vi styrke vores samarbejde med.
Men hvornår fatter I at Trump på ingen måde udviser lydhørhed i forhold til Grønlands egne ønsker og krav?
- Uanset presset, så mener jeg at vi hele tiden skal fastholde vores naturlige krav om at landet er vores , før nu og i fremtiden. Det er derfor vigtigt at vi overfor alle i det internationale samfund, også amerikanerne, at landet er vores og det skal den blive ved med at være. Det er derfor vigtigt at vi selv tager initiativ til at mødes med amerikanerne og gøre dem opmærksom på at vi ikke finder os i grænseoverskridende og respektløse handlinger. Det må vi have sat på plads før vi kommer videre.
Men jeres tidligere partiformand, Aqqaluk Lynge har tidligere opfordret til at Grønland bør rykke tættere sammen med Danmark og sætte en bremse for selvstændighedsplanerne, er det noget i overvejer hos Inuit Ataqatigiit?
- Det har jeg ikke nogen kommentar til, slutter formanden for Inuit Ataqatigiit, Múte Bourup Egede.
