Múte B. Egede: Uacceptabelt at hente penge fra befolkningens lommer
Det giver ingen mening, når naalakkersuisut vil hente penge ved hjælp af afgifter for at lukke et hul i finansloven for næste år. Endvidere er der ingen sammenhæng mellem forhøjelse af afgifter, mens selskabsskatten skal sænkes med fem procent.
- De to ting, afgifter på varer og selskabsskatten er ikke i samme område, og det er ikke op sin plads at hente penge fra borgernes lommer for at gøre det nemmere for de allerede velhavende ved at sænke selskabsskatten, siger formand for Inuit Ataqatigiit, Múte B. Egede til Sermitsiaq.AG.
Partii Naleraq har tidligere på året fremsat et ændringsforslag vedrørende afgifter på køretøjer, hvor en afgift på hybrid- og elbiler skal indsættes. Alligevel stemte Partii Naleraq imod dagens forslag.
- De to ting, afgifter på motorkøretøjer og selskabsskat, de hænger ikke sammen. Sådan arbejder vi ikke, og sådan bør vi ikke arbejde, siger Pele Broberg.
- Vi ønsker ikke disse afgifter og forhøjelser af afgifter, da vi arbejder for at beskytte befolkningen. Det er ikke forsvarligt at sætte sådanne afgifter, det rammer befolkningen hårdt, siger Múte B. Egede.
Vedtaget
Et flertal i Inatsisartut har i dag vedtaget et ændringsforslag, hvor flere varer pålægges en højere indførselsafgift end tidligere. Det gælder blandt andet forhøjelse af afgiften på cigaretter, hvor Selvstyret allerede tjener 150 millioner kroner årligt på. Sukker og andet slik, samt alkoholholdige drikke.
En højere indførselsafgift – dermed en højere pris – på varen, skal ifølge naalakkersuisut og støttepartiet Demokraatit få borgerne til at købe mindre af de usunde varer, hvilket vil medføre sundere borgere. Samtidig vurderer naalakkersuisut, at indførselsafgiften på de varer vil medføre en indtjening på 45,5 millioner kroner, hvilket er lige knap 200 millioner kroner årligt.
- Det er ikke på sin plads, at vi diskuterer så stort et indgreb på befolkningen på en dag. Man skifter praksis fra dag til dag, og det går udover dem, der er mindrebemidlede, siger Múte B. Egede.
- Men hvor skulle pengen komme fra, hvis vi ikke skal sætte afgifter på varer?
- Vi kan allerede se, når selskabsskatten sænkes med fem procent, så vil det koste 162 millioner kroner, der kan vi starte. Men vi må også samarbejde om færre udgifter til offentlig administration og vores udgifter på udefrakommende konsulenter. Vi kan ikke undvære nogle af dem, for eksempel i sundhedsvæsenet, men jeg mener også at der er en del vi kan hente fra udgifter på udefrakommende konsulenter. Vi må begynde og bruge en tættekam, og barbere en del udgifter derfra, siger han.
Give et bolsje – tre bolsjer tilbage
Múte B. Egede forklarer, at afgifter og forhøjelser af priser de seneste otte måneder er alt for mange.
- Pris på brændsel er steget
- Der varsles om afgifter på passagere på fly fra 2020
- Priser på varme er steget
- Og nu stiger indførselsafgifter på nogen varer
- Det er ikke i orden at hente penge fra borgernes lommer. På den ene side giver naalakkersuisut et lille bolsje i form af beskæftigelsesfradraget, så borgerne kan have mere penge for arbejdet. På den anden side sætter de afgifter på varer, så naalakkersuisut får flere penge end borgerne får. Det er uacceptabelt, siger Múte B. Egede.
12 stemte for forslagene, mens ni stemte imod, da forslaget blev i dag omkring klokken 17:00 blev vedtaget.