Mit møde med dronningen: Forfalder aldrig til klicheer

- Jeg har de seneste 20 år interviewet dronningen adskillige gange om hendes forhold til Grønland. Dronningens entusiasme brænder igennem. Altid på en interessant måde. Hun fortaber sig. Ligesom den gode skolelærer. Og så er hun er ekstremt velorienteret. Både om aktuelle, grønlandske problemstillinger og landets historie.

- Hun gør indtryk, uanset om man er tilhænger af kongehuset eller ej. Et vidende menneske, der ikke forfalder til klicheer, men udtrykker sin personlighed i klare svar. Samtidig er hun et kontrolleret menneske, hvad der næppe kan undre i en verden, hvor alle vil have en del af hende. Der deles ud. Men kun til en vis grænse.

- Jeg dækkede for mange år siden hendes første besøg i kulturhuset Katuaq. Vi var en flok journalister, der gerne ville høre, hvad hun mente om kulturhuset efter rundvisningen. Det var hun ikke interesseret i. Hendes daværende ceremonimester Christian Eugen-Olsen fortalte med et listigt glimt i øjet, at vi dog kunne forsøge at stille et spørgsmål, når dronningen kom ud fra lokalet, hvor hun indtog kaffe og kage. Det var forsøget værd. Da dronningen passerede os journalister, sænkede ceremonimesteren farten en anelse, så vi kunne stille et spørgsmål. Dronningens øjne lynede, og vi blev fejet af med en kort bemærkning.

- På vej ud af kulturhuset vendte Eugen-Olsen sig om – han var nu sidste mand i den lille delegation - og førte en finger henover sin hals. Der var skældud i vente. Jo, der skal være kontrol over tingene. Ret ulig Prins Henrik, der elskede at improvisere. Måske mest berømt, da han til skræk og rædsel for sine livvagter, besøgte Christiania.

- Men det rykker ikke ved, at dronningen ikke blot indtager en indlysende særstilling, men også har en personlighed og ægthed, der har gjort et uudsletteligt indtryk på mig.

Læs hele tillægget om Dronning Margrethe - gratis adgang