Mistrivsel i 5. klasse kan ses i karaktererne fem år senere

Nogle børn og unge er aldrig rigtig glade.

De bekymrer sig meget, er utrygge og mangler måske gode relationer til kammerater. Børnene, som mistrives, har høj risiko for senere i livet at få en psykiatrisk diagnose, viser undersøgelser.

Og det er ikke den eneste ulykke, som rammer op mod en femtedel af alle danske børn og unge, skriver Videnskab.dk.

Børn, som ikke trives, når de er 11-12 år, klarer sig også i gennemsnit dårligere ved Folkeskolens afgangsprøve, end de burde have gjort, når man tager højde for deres IQ og sociale baggrund.

Sådan lyder en delkonklusion i et nyt dansk studie.

Tidlig hjælp kan måske forebygge

I studiet har forældre til 2.015 børn født i år 2000 udfyldt det særlige spørgeskema om børns psykiske trivsel kaldet ‘The Strenghts and Difficulties Questionnaire (SDQ)’.

I alt har forældrene svaret på 25 simple spørgsmål om deres børns adfærd. De har for eksempel forholdt sig til, om barnet:

• Er rastløs, overaktivt og har svært ved at holde sig i ro i længere tid ad gangen
• Ofte klager over hovedpine, mavepine eller kvalme

Læs mere på Videnskab.dk: Forsker: Sådan kan skolen engagere alle elever

Mistrivsel i barndommen går ikke over af sig selv, men hænger sandsynligvis ved og kan præge børnenes udvikling, konkluderer forskerne.

- Hvis vi tidligt kan identificere børn, der ikke trives, kan vi sørge for, at de får hjælp i tide og måske forebygge, at de senere i livet får svær psykisk sygdom, siger Rasmus Trap Wolf, der er ph.d-studerende i Region Hovedstadens Psykiatri og Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Børnene fik ikke hjælp

Det nye studie bekræfter, at SDQ-skemaet kan bruges til at identificere børn, der har behov for professionel hjælp for at få det bedre, siger Rasmus Trap Wolf.

Men studiet viser også, at de 5. klasseselever, der mistrivedes i en grad, så det gik ud over deres karakterer i 9. klasse, næppe har fået tilstrækkelig hjælp.

De børn, der har modtaget hjælp, har først fået den, efter at deres problemer har vokset sig så store, at de er blevet henvist til en psykolog eller en psykiater.

Læs mere på Videnskab.dk: »Vi skal ændre drengekulturen i klasseværelset«

- Undersøgelsen er interessant og vigtig, fordi den både peger på, at der mangler systematiske og målrettede indsatser til børn, der ikke trives, og fordi den understøtter, at SDQ-skemaet kan spotte børn, der har brug for hjælp, siger Carsten Obel, der er professor i mental børnesundhed på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Step one: Reducer stress

Barnet skal ikke selv bære byrden eller føle sig ansvarlig, så det er vigtigt, at de voksne omkring barnet tager affære. De bør arbejde i to spor, siger Carsten Obel:

- Ofte vil løsningen være, at man forsøger at reducere stressende faktorer i barnets omgivelser, samtidig med at man arbejder med barnet og familien med de mest veldokumenterede redskaber til at overkomme de udfordringer, barnet møder i hverdagen.

I øjeblikket er Rasmus Trap Wolf og kolleger i gang med at teste effekten af et tilbud til børn med adfærdsvanskeligheder, mild angst og depressive symptomer. Tilbuddet, som kaldes Mind My Mind, består af kognitiv terapi samt individuelt sammensatte programmer både til børnene og deres forældre.

Andre artikler på Videnskab.dk

Forsker: Du hjælper ikke dine børn ved at skærme dem fra nederlag

Terapeutisk indsats kan hjælpe børn med massivt skolefravær

Forsker: Vi skal lære de unge at nyde det uperfekte