Minik Rosing: Bloktilskud-behov vil ikke forsvinde

Et begrænset antal råstofprojekter i et begrænset antal år og i afgrænsede zoner vil give Grønland størst muligt samfundsnytte af undergrunden. Samtidig skal pengene i en fond til fremtiden - og bloktilskuddet vil der stadig være behov for.

Det viser den nye 'Til gavn for Grønland’-rapport fra Ilisimatusarfik og Københavns Universitet.

I rapporten konstaterer et bredt funderet forskerudvalg, at minedrift og olieboringer ikke bliver den hurtige genvej til økonomisk uafhængighed af Danmark, som mange grønlandske politikere har udtrykt håb om.

- Grønlands økonomi er stærkt udfordret, og selv om råstofudvinding i fremtiden vil være vigtig for Grønland, så kommer mineraludvinding ikke til at kunne stå alene. Grønlands økonomi og demografi kommer til at kræve en vifte af forskellige tiltag - og behovet for bloktilskuddet vil ikke forsvinde, så langt øjet rækker, fortæller udvalgets formand Minik Rosing, professor ved Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Ilisimatusarfik.

Læs "Eksperter skyder drøm om selvstændighed i sænk"

Læs "Ekspert: Ny rapport kan blive benzin på bålet"

Det vil kræve 12 storskalaprojekter frem mod år 2040
Rapporten roser den grønlandske regulering af råstofområdet, og bekræfter at der er et reelt potentiale for udvikling af det grønlandske samfund ved at udvinde mineraler.

Men den viser også, at de kendte forekomster af råstoffer i Grønland ikke kan understøtte minedrift i den skala det kræver, hvis råstofudvinding skulle være primær kilde til balance i Grønlands økonomi. Det vil kræve hele 12 storskalaprojekter frem mod år 2040, hvoraf fem projekter ville skulle være i gang på samme tid. Med omkring seks store kendte forekomster i alt er det ikke et realistisk mål, vurderer forskerudvalget - og selv med så mange projekter ville det stadig ikke være muligt at komme af med bloktilskuddet fra Danmark, konstaterer udvalget.

Læs "Aleqa-reaktion på ny rapport"

En langsom opbygning er klogest
I rapporten peger forskerudvalget på, at et begrænset antal mineprojekter i en afgrænset årrække kan være en vej til succes.

Udvalget har set på Grønlands ambitioner om råstofudvinding og økonomisk bæredygtighed i et bredt perspektiv, lige fra geologi, miljø og geopolitik til jura, samfundseffekter og økonomi m.m. Ud fra dette helhedsperspektiv opstiller rapporten fem scenarier for Grønlands fremtidige udvikling, og udpeger 21 punkter der kræver særlig opmærksomhed, hvis værdierne i undergrunden skal komme hele det grønlandske samfund til gavn på længere sigt.

- Som vi ser det, vil en mulig opskrift på optimalt samfundsudbytte af de grønlandske naturressourcer være, at man begrænser antallet af miner, og desuden holder sig til at lægge dem i nogle nøje definerede zoner, hvor den påvirkning af miljø og kultur, som følger med alle mineprojekter, vil have færrest negative konsekvenser, siger udvalgsformanden.

- Opbygning af en råstofindustri i et meget hurtigt tempo med stort volumen fra starten, som der i dag lægges op til, kan hindre kompetenceopbygning hos de lokale, fordi mange store projekter på én gang vil gøre det nødvendigt at hente en meget stor del af arbejdskraften fra udlandet. Det vil forhindre en optimal effekt for samfundet. Derfor tror vi, det vil være bedst med en mere forsigtig udvikling, vurderer udvalget ifølge Minik Rosing, som peger på at opbygning af nye erhverv, som ikke er bundet op på råstoffer, vil være en væsentlig ingrediens i en succesopskrift for Grønland.

Opbygning af råstoffond er afgørende
Udvalget peger i rapporten desuden på at opbygning af en råstoffond kan blive afgørende. Grønland har i dag en lov om at dele af indtægten fra de eventuelle råstofprojekter skal sættes i en fond der skal medvirke til at stabilisere landets økonomi. Men opbygningen af fonden er endnu ikke gået i gang.

- Vi har fundet, at råstoffonden er absolut nødvendig. Hvis ikke opbygningen går i gang hurtigt, vil hullet i den grønlandske økonomi blive meget svært at lukke. Hvis man tilmed udtømmer de kendte muligheder for minedrift - og dermed bruger Grønlands nationalformue - uden at sætte penge til side i en fond, vil fremtidens grønlændere ikke have noget at leve af, forklarer Minik Rosing i en pressemeddelelse.

Rapporten bliver præsenteret ved et offentligt arrangement på Ilisimatusarfik den 25. januar klokken 10.00. I Danmark vil rapporten blive debatteret ved et arrangement i Københavns Universitets Festsal den 4. februar klokken 11.00. Arrangementerne er åbne for interesserede.

Læs mere i "Ny rapport: Paneldebat på Ilimmarfik"

Du kan læse mere om rapporten i den nye udgave af Sermitsiaq, hvor forskergruppens formand, professor Minik Rosing fra Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Ilisimatusarfik har skrevet en kronik. Køb avisen her:

Sermitsiaq Uge 04 2014

Klik her for at læse