Mest læste i november

Status på coronasituationen har igen trukket flere læsere med sig i november. Men også politianmeldelsen af den tidligere kommunaldirektør i Sermersooq er kommet med på listen over mest læste artikler i november.

SMS, mobiltelefon
Offentliggjort

Grønland blev rystet da myndighederne den 20. november kunne meddelelse, at en ældre mand, der var smittet med corona, var afgået ved døden.

Vedkommende var indlagt i Upernavik Sundhedscenter, og siden kunne myndighederne konstatere, at der er en omfattende smittespredning i lokalsamfundet. I Upernavik, hvor der er 1.100 indbyggere blev der konstateret over 100 smittede på kort tid.

Den mest læste artikel omhandler den ældre mand, der var smittet med corona, og som døde lørdag den 20. november.

1. Ældre mand med corona afgået ved døden

Den næstmest læste i november handler om afsløringen af, at en millionkontrakt er begrundelsen for, at Kommuneqarfik Sermersooq anmeldte sin tidligere kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen og tidligere forvaltningsdirektør Hans Henrik Winther Johannsen til politiet.

Sermitsiaq.AG kunne den 19. november fortælle, at tidligere kommunaldirektør havde indgået en tvivlsom aftale med en virksomhed om levering af en række ydelser til kommunen, som efter sigende ikke er fundet sted.

Både Lars Møller Sørensen og Hans Henrik Winther Johannsen afviser, at der er hold i anklagerne.

2. Afsløring: Millionkontrakt bag politianmeldelse

Den tredje mest læste handler om nye restriktioner, der gælder for Nuuk og Upernavik på grund af omfattende smittespredning i de to byer. Blandt restriktioner er der krav om mundbind i alle offentlige steder og offentlig transport. Samtidig var det besluttet, at det ikke er nok med at fremvise en negativ test på corona, hvis man vil ind i forskellige offentlige steder som cafeer og idrætsfaciliteter.

Med restriktioner betyder det, at børn i alderen 2-12 år ikke kan komme ind nogen steder, da de endnu ikke kan tilbydes en vaccination mod covid-19.

Bekendtgørelsen blev offentliggjort lørdag den 20. november og skal gælde frem til den 5. december.

3. Nye restriktioner for Nuuk og Upernavik

Powered by Labrador CMS