Mere militær i et pacifistisk land

Det er en balancegang på en knivsæg, når formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og resten af Naalakkersuisut, kommer med en udmelding om glæden ved at have mere uniformerede militærfolk på Nuuks veje og stræder. 

For Grønland har - udover de få kampe der har været i Østgrønland under Anden Verdenskrig - aldrig været i krig. Befolkningen går ikke ind for krig. Vi er et fredselskende land. Vi er pacifister!

Der er en grund til, at der er nultolerance over for uran. For udover at det er enormt forurenende, når det udvindes, så bruges uran bl.a. til atomvåben. Et våben, der afsluttede Anden Verdenskrig med to gigantiske brag. Et våben stormagterne siden brugte til afskrækkelse under den kolde krig. Da var USA den største helt i vestens øjne, mens russerne var som den store stygge ulv.

Verdensordenen har nu ændret sig radikalt. Nu frygter vi hvad amerikanernes præsident vil sige i dag, i morgen, i næste uge. Alt virker usikkert, og mange går rundt med frygt for, hvad fremtiden vil bringe.

Derfor var det en lettelse at høre og se resten af den vestlige verdens støtte. Canada, Norden, EU og NATO-lande, og ikke mindst Danmark og resten af Rigsfællesskabet. Den hurtigt arrangerede arktiske militærøvelse fik flere uniformerede soldater fra forskellige lande på grønlandsk jord. Derudover har den danske regering - i samarbejde med Naalakkersuisut, sørget for at Forsvaret har en øget tilstedeværelse i Grønland. 

Og selvom mange af landets befolkning satte stor pris på at se venligtsindede soldater, så skabte det også nervøsitet hos de samme og direkte kritik fra en del af befolkningen. »Grønland går ikke ind for krig«, harcelerer de største kritikere i de sociale medier. Politikere og enkeltpersoner har endda ytret, at den større militære tilstedeværelse i Nuuk gør hovedstaden til et større militært mål end det har været hidtil.

Det er derfor enormt positivt at Naalakkersuisut og den danske regering har arrangeret et borgermøde, hvor naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt og forsvarsminister Troels Lund Poulsen kan møde kritikken og usikkerheden lige på og hårdt. De er nødt til at komme med de svar og forklaringer, som borgerne måtte have spørgsmål til.

I min optik er udforingen, at en del af befolkningen render rundt med deres formodninger, påstande og egne lommefilosofier, som bruges til at fastholde en ide om, at alt nok skal gå, hvis vi bare holder vores kæft, holder os uden for Trumps opmærksomhed og lader tiden gå sin gang.

Problemet er, at alle øjne i denne tid vender mod verdens største ø - mod os. Så selvom vi som folk er modstandere af væbnede konflikter og deslige, så er vi nødt til at forholde os til den realitet vi lever i. 

Vi kan ikke både have mel i munden og puste ud samtidig. Vi kan ikke regne med, at fuldstændig afmilitarisering af Grønland vil gøre landet mindre vigtig. Grønland ligger strategisk godt midt imellem den amerikanske kontinent og Rusland, og er derfor central i forhold til forsvar af USA og andre NATO-lande. 

Vi kan heller ikke komme udenom, at Trump holdt op med at tale om at tage Grønland med magt, da flere lande begyndte at sende soldater til Grønland - selvom det nok var mere symbolsk end det var til forsvar. 

Jeg tror ikke, at selvstændighed er svaret i denne konflikt. Problemerne kommer ikke til at forsvinde, hvis bare Grønland bliver selvstændig. Tværtimod. 

Som jeg skrev tidligere, så har verdensordenen ændret sig radikalt. Vi kan håbe på, at det er midlertidigt, men lige nu må vi leve med mere militær, så vi kan sikre at vores smukke og pacifistiske land forbliver i vores hænder.