Menneskerettigheder: Både plusser og minusser i karakterbogen

Institut for Menneskerettigheder har netop afleveret sin årlige beretning til Inatsisartut. Beretningen giver et overblik over instituttets arbejde i 2017.

Som de størst udfordringer for menneskerettighederne noterer instituttet sig:

• Rapporter fra både børnerettigheds­ institutionen MIO og tilsynsenheden, der fører sektortilsyn i kommuner og bygder, peger stadig på enorme problemer med kommunernes sagsbehandling i børnesager.
• Antallet af hjemløse personer er steget fra ca. 600 personer i 2010 til 878 personer i 2018.

Der er dog også sket klare fremskridt hedder det i beretningen:

• Med handicaptalsmandsinstitutionen har personer med handicap fået en institution, der kan være med til at styrke deres rettigheder.
• Børns retssikkerhed i anbringelsessager og tilsynet med kommunernes sagsbehandling og plejeområdet er styrket gennem lovændringer.

• Naalakkersuisut og den danske regering har sat fokus på forholdene i retsvæsnet, herunder på samarbejdet mellem de ansvarlige grønlandske og danske myndigheder.

Lydhørhed

Generelt er vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder, at der bliver lyttet når det kommenterer på lovforslag.

Instituttet har således bidraget med menneskeretlige vurderinger af forskellige lovforslag i sine høringssvar, ligesom det har rådgivet offentlige myndigheder om menneskeretlige spørgsmål.

- Vi kan konstatere, at der er lydhørhed fra myndighedernes side overfor de anbefalinger, vi kommer med. Det er især glædeligt, at en række af de anbefalinger, vi og Grønlands Råd for Menneskerettigheder præsenterede i vores statusrapport i 2016, nu er resulteret i ny lovgivning, siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Menneskerettigheder i læreruddannelsen

Instituttet har samarbejdet med MIO med fokus på Institut for Læring på Ilisimatusarfik. De to institutioner har blandt andet analyseret menneskerettighedernes position i læreruddannelsen i Grønland.

- Som resultat af analysen har vi peget på konkrete anbefalinger til, hvordan universitetet kan inddrage og styrke undervisningen i menneskerettigheder og børns rettigheder på læreruddannelsen. Målet er, at børn i Grønland i højere grad bliver bevidste om deres egne og andres rettigheder og kræver, at myndighederne beskytter dem og deres medborgere, siger Jonas Christoffersen.