ulykke
Medarbejder på rejefabrik druknet
En yngre medarbejder i Polar Seafoods fabrik i Aasiaat er faldet i vandet og druknet
En yngre medarbejder ved Polar Seafoods fabrik i Aasiaat er omkommet ved en arbejdsulykke.
Medarbejderne er faldet i vandet i nærheden ved fabrikke og er efterfølgende druknet. Det opyser Polar Seafoods bestyrelsesformand Henrik Leth til Sermitsiaq.AG.
- Vi kender ikke i øjeblikket de nærmere omstændigheder ved ulykken, men bistår naturligvis såvel politiet som arbejdstilsynet med alle de informationer, vi overhovedet kan, så tragedien hurtigst muligt kan blive opklaret, siger Henrik Leth.
- Sikkerhed er et særdeles højt prioriteret tema overalt på vores arbejdspladser, så vi er alle - både på fabrikken i Aasiaat og i resten af Polar Seafood - rystet over at have mistet en dygtig kollega på så tragisk vis.
- Vores tanker går til den druknedes efterladte, og vi sender vores bedste tanker og varmeste kondolencer til familien, slutter Henrik Leth sine korte meddelelse.