Grønland er helikopterland. Næppe noget andet sted i verden har
helikopterne haft så stor betydning for udviklingen.
Helikopterne er blevet brugt overalt. Til forskning, til
anlægsarbejder og ikke mindst til transport i årene, før de mange
landingsbanerne langs Vestkysten blev bygget. Det moderne Grønland er skabt af
helikopterne.
Grønland er helikopterland. Næppe noget andet sted i verden har
helikopterne haft så stor betydning for udviklingen.
Annonce
Helikopterne er blevet brugt overalt. Til forskning, til
anlægsarbejder og ikke mindst til transport i årene, før de mange
landingsbanerne langs Vestkysten blev bygget. Det moderne Grønland er skabt af
helikopterne.
De to første danske helikoptere i Grønland blev sendt til
Ittoqqortoormiit af Flyvevåbnet allerede i 1953 – kun tre år efter, at
Flyvevåbnet så dagens lys i 1950. Det fortæller pensioneret brigadegeneral
Steen Hartov, som er Flyvevåbnets historiske konsulent. Han har arbejdet i
Flyvevåbnet i over 45 år og har blandt andet været stabschef i Flyvertaktisk
Kommando. Hartov er i dag seniorrådgiver i Flyverkommandoen.
Kendt fra MASH
- I august 1952 anskaffede Flyvevåbnet dets første helikoptere, så
man kunne få erfaringer med denne type luftfartøjer. Helikopterne var
amerikanske Bell 47 D-1-helikoptere, nr. 891 og 892. Mange kender sikkert
helikoptertypen fra TV-serien MASH, hvor de optræder i stort antal som
ambulancehelikoptere i Korea-krigen, der foregik 1950 til 1953, fortæller Steen
Hartov.
Allerede i januar 1953 blev det aftalt, at Flyvevåbnet
skulle yde støtte med helikoptere til Geodætisk Instituts opmålinger i
fjordområdet vest for Ittoqqortoormiit. Inden udsendelsen til Grønland blev
piloterne sendt på træning i de franske alper, så de kunne lære mere om
helikopterflyvning i fjeldområder – og så gik turen ellers til Grønland som
skibsfragt. Men forinden var man lige nødt til at anskaffe en ny helikopter –
nr. 893 – da 891 havarerede.
- Det var andre tider. De små Bell 47-helikoptere var civile
helikoptere uden særlige militære specifikationer beregnet til blandt andet
marksprøjtning – så det var en hyldevare, der kunne anskaffes næsten fra dag
til dag. Ikke som i vore dage, hvor anskaffelse af våbensystemer tager lang
tid, siger Steen Hartov.
I perioden imellem juli og august 1953 fløj de to helikoptere omkring
200 timer med 300 landinger rundt i hele Kangertittivaq fjordkomplekset og
satte geodæter af i op til 2.000 meters højde.
Den ene af de to Bell 47 under losningen ved IttoqqortoormiitFoto: Flyvevåbnets historiske samling
Sparede mange års forskning
- Sammen med de tilsvarende operationer i sommeren 1954
vurderes det, at geodæterne på to sommersæsoner fik gennemført opmålinger, der
ved traditionel transport med både og bjergbestigning ville have taget otte til
ti sæsoner.
- Den hurtige implementering og udsendelse af Bell 47
D-1-helikopterne i Grønland illustrerer den kæmpe omstillingsparathed, som
Flyvevåbnets opbygning i de tidlige år krævede. Piloter og mandskab måtte
hurtigt tilegne sig de nødvendige færdigheder for at få værnet opbygget.
Eskadrille 721 havde godt nok stor erfaring med flyvninger i Grønland med
fastvingede fly, men helikoptere var noget nyt, så man måtte opbygge erfaring i
bjergflyvning, samtidig med at man støttede Geodætisk Institut, forklarede
Steen Hartov sidste år i Forsvarets personaleblad Honnør i forbindelse med
flyvevåbnets 75-års jubilæum.
Så kom S-61
Brugen af helikoptere i Grønland tog for alvor fart i tresserne,
hvor Grønlandsfly (Air Greenland) i 1965 modtog de første to S-61 helikoptere
og blev et af verdens første flyselskaber, der brugte helikoptere til
passagerflyvning. Siden blev det til yderligere fem S-61’ere.
Samtidig med at Grønlandsfly anskaffede S-61, fik også Flyvevåbnet
helikoptertypen, der primært blev brugt til søredning og ambulanceflyvninger.
- Flyvevåbnets S-61 var også i Grønland i to omgange. Dels i
sommeren 1966, hvor en helikopter besøgte flådestationen i Grønnedal for at
flyve personel til Narsarsuaq, dels i 1978 hvor en S-61 var på et længere
ophold i Nordøstgrønland for at udlægge depoter for Sirius og levere brændstof
til Station Nord.
Båren på siden af de små helikoptere kunne i en snæver vending bruges til jagtbyttetFoto: Flyvevåbnets historiske samling
Forsvaret har også brugt helikoptere flittigt ombord på
inspektionsskibene i Grønland. Først med Alouette, sidenhen Lynx og endelig med
de nuværende Seahawk.
I sommeren 2025 havde Flyvevåbnet i længere tid a to perioder to
store Merlin EH-101-helikoptere stationeret i Nuuk i forbindelse med store
arktiske militærøvelser. Merlin afløst i 2010 Flyvevåbnets S-61 og bruges
foruden som redningshelikoptere også til troppetransporter og indsættelse af
soldater i terrænet.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.