Martha Abelsen: Vi venter på en ny dansk regering

Naalakkersuisoq for sundhed, sociale anliggender og justitsområdet Martha Abelsen (S) holdt onsdag pressemøde. Anmodning om dansk hjælp er ikke sendt endnu, oplyste hun

Offentliggjort

Ved pressemødet oplyste naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha Abelsen (S), at Naalakkersuisut ikke havde sendt anmodningen om hjælp til at bekæmpe seksuelle overgreb og selvmord til den danske stat.

- Der foregår regeringsforhandlinger i disse dage i Danmark efter folketingsvalget, derfor har vi ikke sendt anmodning om hjælp endnu. Men vi vil være en af de første, der henvender sig til den nye regering, når det er faldet på plads, sagde hun ved pressemødet.

Martha Abelsen holdt onsdag pressemøde

Hun oplyste videre, at der bliver grundigt kigget igennem, hvilke områder det danske myndigheder skal hjælpe til.

- Der er områder, som vi selv kan håndtere, som er under kommunernes ansvar. Der kom også en masse forslag ved Inatsisartut-samlingen, som ikke kun drejer sig om de sociale områder, derfor er vi i gang med at udvælge de ting, hvor vi skal have hjælp udefra, lød det fra Martha Abelsen.

De særlige Tasiilaq-indsatser skal være: løsninger i samarbejde med borgerne. Sikre bedre vilkår til udsatte familier, samt ny samarbejdsaftale mellem Selvstyret, Kommuneqarfik Sermersooq og politiet om beredskab og handling ved seksuelle overgreb.

Powered by Labrador CMS