Mange strandet i Tasiilaq: Teknik på helikopter rammer passagerer
Air Greenland er nødt til at sende en AS350 helikopter fra Narsarsuaq til Tasiilaq, og hvis vejret vil det, er det planen, at den kommer frem søndag den 4. februar, hvorefter den vil flyve passagerer frem til deres destinationer.
Mange passagerer, som er strandet i Tasiilaq kan først regne at komme hjem om fem dage. Da Air Greenlands helikopter er ramt af tekniske udfordinger, vil det tage længere tid at udbredre.
- I starten af denne uge blev vores H155 helikopter i Tasiilaq ramt af tekniske udfordringer. Desværre har det vist sig at det tager længere til at udbedre, hvilket har betydet, at vi har været nødsaget til at finde andre alternativer, skriver Air Greenland på sin Facebook.
Air Greenland kan ikke oplyse, hvor mange mennesker der er berørt af tekniske problemer, men fortæller til Sermitsiaq.AG, at det er "flere". Hvis vejret er med Air Greenland, flyver de passagerer frem til deres destinationer på søndag.
- Det er besluttet, at vi sender en AS350 helikopter fra Narsarsuaq til Tasiilaq, og hvis vejret er med os, er det planen at den kommer frem søndag d. 4. februar, hvorefter den vil flyve passagerer frem til deres destinationer.
Rejseplanerne er ændret
Berørte kunder bedes om at holde øje med deres mail og SMS:
- Vi er gået i gang med at ændre rejseplanerne for de berørte kunder, hvorfor vi beder dem om at holde øje med deres mail og SMS. Du kan altid finde den seneste information og holde dig opdateret på airgreenland.dk under Flytider eller via Club Timmisa appen.
- Det er en vanskelig situation, og vi gør alt hvad vi kan for at ordne den. Vi beklager de gener aflysningerne medfører og takker kunderne for deres tålmodighed, lyder det fra luftfartsselskabet.