Annonce
Mand tilbageholdt for forsøg på manddrab
En mand er i weekenden blevet fremstillet i kredsretten og tilbageholdt sigtet for forsøg på manddrab. Politiet er tilbageholdende med oplysninger i sagen.
En mand er i weekenden blevet anholdt efter en episode i bydelen Nuussuaq i Nuuk, oplyser vagtchef Gideon Quist til Sermitsiaq.AG.
Annonce
Vagtchefen er særdeles tilbageholdende med oplysninger i sagen af hensyn til efterforskningen.
Han fortæller dog, at anholdelsen af manden skete på baggrund af en anmeldelse, som indløb til politiet lørdag morgen kl 06.30 i den forgangne weekend.
Efter anholdelsen er manden, som er i midten af 40'erne, blevet fremstillet i kredsretten, hvor han blev tilbageholdt frem til 15. december.