Nuuk

Mælkebøtten fejrer 10 års jubilæum

Institutionen har haft vokseværk igennem årene

Mælkebøtten med Kirsten Ørgaard i front
Offentliggjort

Mælkebøttecentret i Nuuk fylder den 5. april 10 år - og har igennem årene haft vokseværk.

Aktivitetscenter
Mælkebøtten, som institutionen kaldes til daglig, begyndte som et kreativt aktivitetscenter, men er siden blevet udvidet med to bosteder, et værested og et krisecenter.

Læs: Stor donation til 'Mælkebøtten'

Centret samarbejder desuden med alle fire kommuner. Og tilsvarende samarbejder Mælkebøtten med andre private aktører i den sociale sektor om at igangsætte projekter i hele landet.

Ideen opstod i bestyrelsen for Grønlands Arbejdsgiverforening (i dag Grønlands Erhverv), som stadig er dybt engageret i Mælkebøttecentret.

Lions Club Nuuk, Nuuk Rotary Club og Red Barnet Danmark var fra begyndelsen også med som støtter.

Selvejende
Mælkebøtten en en selvejende virksomhed, der ejes af en fond. Driften varetages af bestyrelsen og den daglig ledelse med psykolog Kirsten Ørgaard i spidsen. Også antallet af ansatte er vokset, og tæller i dag 32 medarbejdere.

Læs: Mælkebøtten har fået vokseværk

Jubilæet markeres med en reception og kaffemik i løbet af dagen.

Powered by Labrador CMS