Lynge: Ser frem til at mødes med Pompeo
Steen Lynge ser frem til at møde den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo i København den 22. juli.
Det er anden gang inden for mindre end et år, at Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender mødes med den amerikanske udenrigsminister. Sidst var det Ane Lone Bagger, der havde fornøjelsen.
Steen Lynge udtaler i en pressemeddelelse.- Jeg ser frem til mødet med udenrigsminister Mike Pompeo, hvor jeg får mulighed, på vores lands vegne, at bekræfte Grønlands styrkede forhold med USA og fremhæve den fortsatte vigtighed i, at amerikanske aktiviteter i Grønland skal være til gavn for vores land og den grønlandske befolkning.
Økonomisk udvikling
- Videre ser jeg mødet som anledning til også at fremme andet samarbejde med vores store nabo, med tanke på økonomisk udvikling, handel, uddannelse og kultur.
I pressemeddelelsen betones det, at Naalakkersuisut fortsat prioriterer et konstruktivt samarbejde med gensidige fordel for såvel USA som vores land.