Løkke parat til at dele hemmeligheder med Kim

Hvis Lars Løkke Rasmussen bliver genvalgt som statsminister, er han parat til at dele dybt fortrolige efterretningsoplysninger med formand for Naalakkersuisut

Offentliggjort

Lars Løkke Rasmussen (V) er parat til at dele følsomme med kollegaerne i Grønland og Færøerne - hvis han vel at mærke får lov til at fortsætte som statsminister.

Det skriver AG.

Han ønsker i givet fald at opbygge en mere fortrolig kommunikation med formanden for Naalakkersuisut og den færøske lagmand.

- Nogle gange ved jeg nogle ting, som er fortrolige, fordi det drejer sig om efterretningsoplysninger. Det kan være om cyberkriminalitet og andre emner. Det er oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt. Dem vil jeg gerne dele med Grønland og Færøerne. Men det forudsætter et fortrolighedsrum, og det vil jeg gerne være med til at skabe, siger statsministeren til AG.

Han tilføjer, at den slags oplysninger kun kan udveksles på tomandshånd og ikke over telefon eller mail.

AG har i denne uge et udførligt interview med Lars Løkke Rasmussen, hvor han blandt andet også fortæller om sine visioner for rigsfællesskabet. Du kan læse hele interviewet i AG, som du kan købe adgang til nedenfor:

Powered by Labrador CMS