Letter siger ja eller nej til russisk

Et forslag om at anerkende russisk som Letlands andetsprog ventes at blive stemt ned ved en folkeafstemning lørdag. Det siger iagttagere.

Afstemninger er sat i værk, fordi Letlands cirka 700.000 russisk-talende indbyggere, cirka en tredjedel af en befolkning på to millioner, føler sig diskrimineret og ønsker sproget anerkendt på lige fod med lettisk.

Mindst halvdelen af de registrerede 1,5 millioner vælgere skal stemme ja til forslaget, for at russisk sidestilles med lettisk.

Det sker næppe. Dels fordi flertallet af vælgerne taler lettisk, dels fordi stemmeprocenten næppe bliver særlig høj. Ved middagstid havde kun cirka en fjerdedel af vælgerne afgivet deres stemme.

- En stemme for forslaget er en stemme imod selve fundamentet for vor nation. Derfor skal vi stemme nej, sagde premierminister Valdis Dombrovskis, da han stemte lørdag formiddag.

Omvendt ser repræsentanter for det russiske mindretal et ja som en nødvendighed for, at de russisk-talende får samme rettigheder som letterne.

Det russiske mindretal er især fortørnet over, at mange ikke kunne få lettisk statsborgerskab, efter at Letland blev selvstændig i begyndelsen af 1990'erne, medmindre de kunne tale lettisk.

Cirka 300.000 russisktalende i Letland har ikke statsborgerskab. Lettisk tales af cirka 1,2 millioner mennesker i verden.

Valglokalerne lukker klokken 21.00 dansk tid. Et resultat ventes tidligst ved midnat eller først søndag.